Kager

Italiensk mandeltærte: Torta della nonna

Prøv en lækker italiensk tærte med mandler som den søde prik over i'et til en middag. Få opskriften på en sød mandeltærte her!
af Marie Melchior.2.01.2015Foto: Jakob Helbig.

Tærtedej

  • 100 g blødt smør
  • 75 g flormelis
  • 1⁄2 usprøjtet citron
  • 350 g mel
  • 2 spsk olivenolie
  • 2 æggeblommer
  • 1 æg

Fyld

  • 5 dl ricotta
  • 125 g sukker
  • 125 g smuttede mandler
  • 1 usprøjtet citron
  • 4 æg

Sådan laver du mandeltærte

Tærtedej

  1. Ælt smør og flormelis sammen. Riv skallen af 1⁄2 citron (gem hele citronen til fyldet).
  2. Tilsæt citronskal, mel, olivenolie, æggeblommer og æg. Ælt forsigtigt dejen sammen til en klump. lad den hvile i køleskab i ca. 1 time.

Fyld

  1. Pisk ricotta og sukker sammen. Tag nogle af mandlerne fra til at pynte kagen med. Hak resten groft, og rør dem i cremen.
  2. Riv skallen af 1⁄2 citron. Pres saften af hele citronen. Pisk citronskal og saft i ostecremen. Tilsæt 3 æg, 1 æg ad gangen, mens du pisker.
  3. Rør cremen, til den er lind. Tag dejen ud af køleskabet, og del den i 2.
  4. Rul den ene halvdel ud på et meldrysset bord i en stor cirkel. Læg cirklen i en tærteform med løs bund på 22-24 cm i diameter.
  5. Rul den anden halvdel ud i en lidt større cirkel. Den skal være låget over fyldet. Hæld cremen i tærtebunden. Læg dejlåget over, og tryk og klem dejen godt ned over den anden dejkant, så kagen bliver lukket, og fyldet ikke kan trænge ud.
  6. Pensl kagen med 1 sammenpisket æg. Læg hele smuttede mandler rundt på kagen. Bag kagen i ca. 35-40 minutter i ovnen ved 180°. Server lun.

Sponsoreret indhold