Plantning og pasning af pæoner og bonderoser

Pæoner og bonderoser er to sider af samme sag. Nogle pæoner kaldes bonderoser, mens andre kaldes for silkepæoner eller blot pæoner.

Pasning og pleje af bonderoser og pæoner

Pæonerne kan groft sagt deles op i to typer, nemlig staudepæoner (Paeonia) og træpæoner (Paeonia suffruticosa). Staudepæonerne dækker alle de arter af pæoner, som er urteagtige om sommeren og visner helt ned om vinteren, mens træpæonerne dækker de pæoner, der vokser som en busk, altså har grene med blade og blomster i vækstsæsonen og står med nøgne grene om vinteren.

Forskellen på pæoner og bonderoser

Forskellen ligger i blomstringstidspunktet, højden og væksten:

• Bonderosen blomstrer fra maj til slutningen af juni, hvor den afløses af silkepæonerne, som blomstrer frem til slutningen af juli.
• Bonderosen bliver ca. 60 cm høj mod silkepæonens 80-100 cm.
• Silkepæonen er opret i væksten med blanke blade, mens bonderosen breder sig mere og har mere matte blade.
• Der findes forskellige arter, når der tales om pæoner: Træpæoner, itho-hybrider og silke-pæoner, og bonderoser.

Pæonarter

• Træpæoner
  Træpæoner kan plantes hele året. De skal plantes, så podestedet er 10-15 cm under jordoverfladen. De blomstrer i maj.
• Bonderoser
  Bonderoser kan plantes hele året. De skal plantes, så podestedet er 3-5 cm under jordoverfladen. De blomstrer i maj-juni.
• Silkepæoner
  Silkepæoner kan plantes hele året. De skal plantes, så podestedet er 3-5 cm under jordoverfladen. De blomstrer i juni-juli.
• Itoh-hybrider
  Itoh-hybrider kan plantes hele året. De skal plantes, så podestedet er 3-5 cm under jordoverfladen. De blomstrer i juni.

Sådan planter du pæoner

Det er vigtigt, at du planter pæonerne rigtigt. Du kan plante dem hele året, men den bedste tid er om efteråret i en almindelig veldrænet muldjord et solrigt sted. Planter du en pæon for dybt, vil det gå ud over blomstringen. En staudepæon sætter du, så knopperne på roden er ca. 5 cm under jorden, mens du sætter en plante i potte, så jordklumpens overflade kun er 1 cm under jordoverfladen. Træpæoner skal du plante noget dybere, ca. 10-20 cm under jordoverfladen.

Barrodsplanter uden jord skal plantes om efteråret, så de kan nå at danne friske rodhår inden forårets nyvækst.

Plant ikke pæoner, hvor der for nylig har stået pæoner, da der kan være sygdomssmittede rødder i jorden. Ellers skal jorden forbedres med ny jord. Læg 10 cm groft grus eller lecakugler i bunden af plantehullet, så der er godt dræn. Bland havejorden med omsat kompost, og tilsæt et par håndfulde kalk.

Staudepæoner skal plantes, så de øverste skudknopper kun er dækket af to-tre cm jord. Itoh-hybrider skal plantes i samme dybde som staudepæoner, men kan godt have et par skudknopper siddende over jorden. Træpæoner skal plantes noget dybere end de øvrige, gerne med podestedet 10 cm under jorden. Træpæoner er podet på knolden af en staudepæon, så plantes den for højt, kan staudepæonknolden begynde at skyde.

Itoh-hybrider og staudepæoner kan flyttes og omplantes, men det skal ske i september-oktober. Del rodklumperne i stykker med tre-fem skud på hver. Træpæoner skal helst ikke flyttes, men det kan gøres i oktober og kun, hvis der er basisskud nok på planten.

Pæoner er nøjsomme og behøver kun gødning én gang om året, men pæondyrkere har gode resultater med at dele gødningen i to omgange – første gang i marts-april og anden gang lige efter afblomstring. Gød med langtidsvirkende gødning med lavt kvælstofindhold, eller læg et to cm tyndt kompostlag på jordoverfladen, uden at det kommer i kontakt med stængler eller nye skud.

TIP! Vil du gerne i gang med at anlægge et flot pæonbed, kan du med fordel mixe forskellige sorter af pæon. På den måde kan du strække blomstringssæsonen fra slut april til start juli.

Gødning af bonderoser

På deres oprindelsessted gror pæoner naturligt i stenet og porøs jord, derfor stiller de ikke store krav til gødning. Træpæoner må gerne få gødning i foråret, mens du skal vente med at gøde staudepæoner, til de er afblomstret. Læg et par centimeter kompost på jorden omkring planten, så gødes den langsomt og jævnt, mens jorden vil holde sig fugtig og ukrudtsfri.

I modsætning til mange andre stauder er det en god idé at fjerne det visne løv om efteråret, så eventuelle svampe ikke overvintrer og smitter næste års planter. Oplever du svampeangreb i dine pæoner, er det vigtigt at klippe de angrebne blade/skud af.

Jordforhold og placering

Alle pæoner foretrækker en solrig placering med minimum fem-seks timers sol om dagen. De trives bedst i kalkrig muldjord, der er veldrænet, og med en pH-værdi mellem 6 og 7. Planterne må ikke stå med blivende vand omkring rødderne, især ikke i vinterperioden, for så vil de rådne væk.

Træpæonerne foretrækker en løs og let jord, hvorimod itoh-hybriderne og staudepæonerne trives i en mere leret jord. Træpæonerne er sartere over for svampeangreb fra pæongråskimmel, Botrytis paeoniae, end itoh-hybriderne, der er mere robuste og sjældent bliver angrebet. Derfor er det en god idé at plante træpæonerne med god afstand mellem hver plante, omkring en meter eller mere.

De tidligst blomstrende træpæoner skal gerne stå beskyttet på en vestvendt vokseplads, så den sene nattefrost og morgensol om vinteren ikke frysetørrer og beskadiger de tidlige skud. Itoh-hybrider og staudepæoner bryder sig heller ikke om for voldsom blæst.

Væk med svamp

I modsætning til mange andre stauder er det en god idé at fjerne det visne løv om efteråret, så eventuelle svampe ikke overvintrer og smitter næste års planter. Ved angreb er det vigtigt at klippe de angrebne blade/skud af. Pæoner kan også angribes af skimmel, hvorefter stilken vil lægge sig ned. Forebyg ved at plante pæonerne med god plads mellem hinanden, og sørg for kun at vande i jorden og ikke på bladene.

Forsigtig flytning

Du kan godt flytte dine pæoner – det skal blot ske om efteråret, og du skal huske at plante i den samme dybde, som planten stod i før flytningen. Første sæson kommer der måske ikke blomster, men herefter vil planten blomstre igen. Vil du dele en pæon, så du får flere planter, skal du grave en stor og livskraftig plante op om efteråret og dele den i flere stykker. Hvert rodstykke skal helst have mindst tre knopper. Plant hvert enkelt stykke på deres blivende vokseplads. Blomsterne vil komme efter tre-fire år.

Pæonernes blomster er ofte så tunge, at de har brug for støtte for at undgå, at de vælter ned på jorden – f.eks. i form af stativer eller støttepinde af træ. Efter et kraftigt regnvejr er det også klogt at ryste blomsterhovederne fri for vand, så de ikke bliver tynget af det.

De overdådige pæoner blomstrer i maj og juni afhængig af art og sort. Læs, hvordan du planter og passer dem, så de holder sig smukke i din have år efter år.

Dyrk pæoner i potter

Træpæoner blomstrer kun i otte-10 dage, så man kan med fordel plante dem i store potter eller kar de første år, så planten kan flyttes til en mere diskret placering, når den er afblomstret. Planten er dog mere udsat for frost i en potte, så dæk den til, eller opbevar den beskyttet i en garage eller lunt under et halvtag gennem vinteren.

Potten skal være mindst 30 cm i højden og bredden, men gerne større. Der skal være drænhuller og lægges et fem-10 cm grus- eller lecalag i bunden. Plant om til større kar eller tønder i marts efter behov. Fjern evt. bunden af karret, så planten får jordkontakt. Står busken i en stor potte eller et stort trækar, plantes den ud i bedet efter fem-seks år.

Yndefulde træpæoner

Træpæoner er en gruppe bestående af enkelte arter, der til gengæld er krydset på alle tænkelige måder indbyrdes. Der er fremavlet et væld af hybrider i buskform med flot, fliget løv og store, imponerende blomster med silkepapirtynde kronblade. Buskene har træede grene, og de fleste bliver en-tre meter i højden og bredden. Nogle af de tidligste træpæoner starter blomstringen allerede i maj, alt efter hvor lunt foråret er.

Træpæoner er lidt sartere over for blæst og sygdomme end andre sorter af pæon, men sørger du for den rette placering og pasning, kan du sagtens få succes med dem. De er lidt langsomme startere, men når de først har etableret sig efter nogle år i haven, bliver busken blot smukkere for hver sæson.

De fleste træpæoner har imponerende støvdragere og store kronblade, der kan være flerfarvede med pletter eller striber. Blomstringen er kort og varer kun i otte-10 dage for de fleste træpæoner. Efter blomstringen kan man glæde sig over det smukke, fligede løv, der ofte får flotte efterårsfarver.

Robuste itoh-hybrider

Indtil midten af 1900-tallet fandtes der ingen gule blomster blandt staudepæonerne, og det var først i 1948, at det lykkedes for japaneren Toichi Itoh at fremavle en sådan. Derfor blev senere krydsninger mellem træpæoner og staudepæoner opkaldt efter ham, og de kaldes i dag for itoh-hybrider.

Itoh-hybriderne er robuste buske på ca. en meter, der starter blomstringen lidt senere end de første træpæoner. De har arvet de bedste egenskaber fra staudepæonernes robusthed og træpæonernes store, imponerende blomster og smukke, fligede blade. Itoh-hybriderne er en tredjedel staudepæon og to tredjedele træpæon.

De findes i mange forskellige gule nuancer med flotte aftegninger, men de er efterhånden blevet fremavlet i alle farver og nuancer undtagen blå. Itoh-hybriderne blomstrer i to-tre uger og er meget nemme og robuste planter, der stort set ingen sygdomme får.

Inspiration til sorter