Knagen her er brugt i et baderum, men kan sagtens være smuk og nyttig i fx køkkenet eller soveværelset. På knagen hænger en lille peelingsvamp af kokos, olivensæbe med snor og hampehandske. (Alt fra Alfred & Co.).
Strik et halstørklæde på 30 minutter!
Det skal du bruge:
FÅ 8 FINE STRIKKEOPSKRIFTER HER!
Først skal du gøre brættet klart: Bland bejdsen, som angivet på posen, og mal med bejdsen 3-4 gange, afhængigt af hvor mørkt du ønsker træet. Lad det tørre imellem lagene, og giv det en gang bejdselak til sidst. Gør dine gevirstykker klar. Du kan nemt save dem over med en almindelig løvsav. Vær opmærksom på vinklen, du saver i, da du skal tænke på, hvordan geviret skal hænge på brættet.
Når du har dine gevirstykker klar, måler du ud, hvor på brættet gevirstykkerne skal sidde. Bor hul igennem brættet fra bagsiden, og bor op igennem geviret. Hvis geviret er meget lille, kan det være en god idé at bore direkte i geviret og at bruge en skruetvinge til at holde det fast imens.
Bor nu en skrue igennem brættet bagfra og op i geviret. Når gevirerne er monteret, kan du sætte et monteringsbeslag bag på brættet, og knagen er klar til at hænge op. Det er væsentligt for det færdige resultat, at du borer vinkelret ind i geviret.