Forretter

Rugbrøds-sandwich med tunsalat og avocado

En rugbrøds-sandwich er både lækker og nem at have med som madpakke eller i picnickurven. Lav den med tun, avocado, karry og sennep.
af Camilla Zarah Lawes27.06.2016Foto: Colombus Leth
En rugbrøds-sandwich er det perfekte valg, når du skal have mad med på farten eller til en dejlig picnic i det grønne. Den er nem at lave, nem at pakke sammen og nem at spise, uden at det hele ender på tøjet eller på picnic-tæppet. I den her sandwich med tunsalat og avocado skal du desuden bruge græsk yoghurt, sennep og karry, og vi lover, at du får en virkelig cremet og velsmagende sandwich med i tasken. Prøv også: Luksus-sandwich med gedeost

Rugbrøds-sandwich med tunsalat og avocado

3 stk.Det skal du bruge til rugbrøds-sandwich: Tunsalat:
  • 1 dåse tun
  • 1 spsk. karry
  • 1 spsk. sød sennep
  • 1 spsk. græsk yoghurt
  • Salt og peber
Desuden:
  • 2 modne avocadoer
  • Saft af ½ citron
  • Salt og peber
  • 6 skiver groft rugbrød

Prøv også: 15 kager til din picnic

Sådan laver du rugbrøds-sandwich

  1. Lad tunfisken dryppe af i en sigte. Rør den godt sammen med karry, sennep og yoghurt i en skål. Smag til med salt og peber.
  2. Halvér avocadoerne, fjern stenen, og løft avocadokødet ud af skallen med en spiseske. Skær avocadokødet i smalle skiver, og dryp dem straks med citronsaft.
  3. Krydr avocadoskiverne med salt og peber. Fordel tunsalaten på de 6 rugbrødsskiver. Læg dem sammen 2 og 2 med skiver af avocado imellem, så du får 3 gode rugbrødssandwicher.
  4. Pak dem stramt ind i madpapir, og læg dem i en plastboks med låg. Så er du klar til picnic i det grønne.

Prøv også: Minitærter med parmesan og gulerødder

Sponsoreret indhold