Desserter

Bagte pærer med crumble

Når havens træer er fyldt med sprøde, modne pærer er der intet som at plukke dem og trylle dem om til søde desserter. Prøv denne med bagte pærer og kanel!
af Cecilia Fahlström27.07.2017Foto: Stine Christiansen / skovdalnordic.com
4 personer

Bagte pærer

  • 2 modne pærer
  • 2 spsk. honning
  • ½ tsk. stødt kanel
  • ¼ tsk. stødt muskatnød
  • 30 g smør, stuetempereret
  • 30 g brun farin
  • 25 g hvedemel
  • 3 spsk. pekannødder
  • Lidt cremefraiche

Pærer er en populær hovedrolle i desserter, når kalenderen skifter til efterår. Hvis du vil prøve noget nyt, så gå i køkkenet og tryl den søde frugt om til en dessert med masser af varme og velsmag.

Prøv også: Hurtig havregrød med chia, æble og kanel

bagte pærer med crumble - Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 175°. Skær pærerne over på langs, og fjern kernehuset. Læg pærerne med skærefladen opad på en bageplade med bagepapir, og smør honning ud på pærernes skæreflade.
  2. Drys med kanel og muskatnød, og bag pærerne i ovnen i 10 minutter.
  3. Bland smør med brun farin og hvedemel, og smuldr det sammen med fingrene.
  4. Hak pekannødderne groft, og bland dem i smuldreblandingen.
  5. Fordel crumblen over pærerne, og bag dem i ovnen i yderligere 20 minutter.
Tip: Servér de bagte pærer med en klat cremefraiche, mens de stadig er lune. I stedet for kanel og muskatnød kan du bruge lakridspulver. Prøv også: Krydret abrikoskage

Sponsoreret indhold