Buketter & kranse

Yndig buket med tulipaner

AF: af Anna Hedegaard/annahedegaard.dk
10.02.2009
Foto: Jakob Valling/valling.com
Et bundt knitrende, farverige tulipaner er udgangspunktet for vores vinterbuket. Med selskab af ranunkler og skimmia får man et sandt festfyrværkeri, der vil live op i stuerne på de mørke dage.

En buket blomster kan bringe smilet frem hos enhver. Saml en yndig buket af smukke tulipaner, som ka pynte i hjemmet - se her, hvordan du skal gøre:

Læs også: Spiselige blomster - få lækre opskrifter her!

Det skal du bruge
1 bundt tulipaner i forskellige farver
10 lyserøde ranunkler
8 orange ranunkler
5 stilke skimmia
Bast til at binde med


Trin 1

Læg to tulipanstilke som et kryds. Læg den tredje stilk, så den hviler mellem de to andre. Sørg for at blande farver og typer af blomster godt i buketten, så den bliver flot harmonisk.


Trin 2

Fortsæt med at lægge stilkene på skrå fra samme side, så de kommer til at ligge som et mikadospil. Drej buketten indimellem, så du er sikker på, at den bliver fin rund.

Læs også: Skab sensommerhygge på din altan


Trin 3

Hold buketten samlet ved at binde et stykke bast omkring et par gange. Husk at binde basten fast, så den sidder i bukettens bindingspunkt.


Trin 4

Giv stilkene et snit på skrå med en skarp kniv, så de har mest mulig flade at suge vand fra.


Trin 5

Sæt buketten i en stor, høj vase eller som her en fransk lertøjskande.

Læs også: Guide til at dyrke ingefær selv

Sponsoreret indhold