Tilbehør

Chiagrød med mango og kokos

Gør hverdagsmorgenerne ekstra skønne med en portion chiagrød med mango og kokos. Grøden skal røres sammen aftenen før, så nyd bare lidt længere tid ved morgenbordet.
af Mari Harjula og Timm Vladimir30.04.2018Foto: Columbus Leth og Kirsi-Marja Savola.

En lækker morgenmad er en af de ting, der virkelig kan forskønne hverdagen - og det behøver ikke engang at betyde, at du skal stå tidligere op end normalt!

Denne skønne chiagrød skal røres sammen aftenen før - det eneste du skal klare om morgenen er at tage den ud af køleskabet og toppe med frisk frugt, som fx mango, kiwi og passionsfrugt, eller hvad du ellers lige har liggende i frugtskålen.

Prøv også denne lækre variant: Chiagrød med mandler

Det skal du bruge til chiagrød med mango og kokos:

4 personer

  1. 1½ tsk. rørsukker
  2. 4 spsk. chiafrø
  3. 5 dl kokosmælk
  4. 1 knivspids salt
  5. ½ moden mango
  6. 150 g kiwibær eller 2 kiwier
  7. 2-3 passionsfrugter
  8. 4 spsk. ristede kokosflager

Har du prøvet at bage med chiafrø? Prøv denne lækre opskrift på palæobrød med masser af frø og kerner!

Sådan gør du:

Aftenen før:

  1. Rør sukker, chiafrø, kokosmælk og salt sammen i en skål, og stil det på køl natten over.

Om morgenen:

  1. Fordel den kolde chiagrød i portionsglas.
  2. Skræl mangoen, og skær kødet i tern. Skræl kiwierne, og skær dem i kvarter. Klem saft og kerner ud af passionsfrugterne.
  3. Fordel det hele over chiagrøden, og top med kokosflager. Spis grøden med det samme.

Flere lækkerier til morgenbordet: Hurtig havregrød med chia, æble og kanel

Sponsoreret indhold