Det er et tilfredsstillende syn at se dit græskars hurtige vækst, og ikke mindst når planten i efteråret visner ned og afslører de skjulte skatte. Det er simpelt at dyrke sine egne græskar, hvis bare du tager dig enkelte forholdsregler.
Græskar, Cucubita, stammer oprindeligt fra varmere himmelstrøg i Amerika. Det er en slægt på ca. 25 arter. Herhjemme kan vi dyrke græskar, der hører under tre af dem, nemlig arterne mandelgræskar - Cucurbita pepo, centnergræskar - Cucurbita maxima, og moskusgræskar - Cucurbita moschata.
Planten er stor og urteagtig med krybende vækst, og den breder sig med klatretråde. Den er som regel énårig, men findes også som flerårig. Bladene er store, dækket af stive hår, og kan være lappede eller fligede. Blomsterne er klokkeformede, gule og orange.
Græskar er faktisk bær og dermed også verdens største af slagsen. Frugten kendes bedst som stor, rund og orange, men findes også som flade, aflange og flaskeformede - og i alle farver fra fløde, over grøn, gul, orange og helt hen i brun, nogle endda med flerfarvede mønstre, og nubrede overflader.
Græskar er nok en af de afgrøder, der nyder bedst af forspiring. Den lange vækstsæson gør nemlig, at de knapt når at blive modne, før frosten sætter ind.
Du kan så dine græskarkerner på friland i maj, men langt det bedste resultat får du, hvis du forspirer dem i vindueskarmen eller i drivhuset fra midt april. Fremgangsmåden er simpel og kan anvendes på alle græskararter.
Græskarplanten er klar til at komme ud, når den har fået sit første bladpar, og rødderne har fået lidt størrelse. Vær forsigtig, når du tager dem ud af potten, de er ganske skrøbelige som små. I starten kan det være en god idé at passe lidt ekstra på dem. Græskar er mest følsomme over for blæst, så det kan være en god idé at skærme dem af i starten. Hvis planterne er små, og vejret ikke helt vil samarbejde, kan du placere et mini-drivhus over dem for at give dem en chance.
Græskarplanten vokser lynhurtigt, når sommeren for alvor er i gang. Også selve frugten kan vokse mange centimeter i omkreds om ugen. Det er en plante, der kræver sin plads, og i selskab med andre planter vil den ikke tøve med at filtre sig ind i dem.
Det letteste er derfor at sørge for, at græskarplanterne har deres eget bed, hvor der er plads nok til, at de kan boltre sig. Du må være forsigtig, hvis du færdes i bedet - det er nemlig let at komme til at træde på rankerne. Bedst er, hvis du helt kan undlade at træde i bedet.
Græskarplanterne er storforbrugere af næring, og mange vælger da også simpelthen at plante dem direkte i kompostbunken. Der er der ikke andre planter til at forstyrre, og der er al den næring, græskarplanterne overhovedet kan suge til sig. I de varme måneder er det også en tørstig plante. Den megen vækst og de store frugter kræver en masse vand, så vær klar og villig til at vande flittigt og grundigt.
Nogle vælger at binde planten op, så rankerne er hævet over jorden, og frugterne ligger ned på jorden under dem. Det gøres lettest med et stativ af rionet, som rankerne løftes op på.
En anden mulighed er med snor at binde den op på stokke sat i jorden langs rankerne. Planten tøver ikke med at smyge sig op ad, hvad end den møder, så du kan også lade den vokse op ad espalier, stakit eller i hækken.
Planten får ofte agurkeskimmel hen i august, og der er ikke meget at gøre ud over at fjerne de ramte blade. Græskarrene tager ingen skade. Hen på efteråret er planten visnet væk, og tilbage ligger store farverige gaver til den tålmodige gartner.
Hvis du høster modne græskar, så lad dem blive på planten til skallen er blevet hård. Sørg også for, at de er indendørs, før frosten sætter ind. Placer dem et lunt sted i en god uges tid, og når stænglerne er tørre, kan du opbevare dine græskar et køligt sted (10-12 grader) som fx i en kælder. Lad dem stå på et blødt underlagt, fx på halm. Som med andre afgrøder er det vigtigt at se efter råd jævnligt. Græskar kan holde sig utroligt længe, hvis de er opbevaret korrekt, nogle sorter mere end 6 måneder.
Squash er et græskar. De fuldmodne frugter kendes som græskar, imens frugter der høstes tidligt markedsføres som både squash, courgetter og zucchini. Det handler om høsttidspunktet. Squash høstes som små, og har de stadig blomst, vil du opleve en dejlig nøddeagtig smag. Lader du dem vokse sig store bliver de mere grove, og så ser man straks, at squash i virkeligheden er i græskarfamilien.
Nogle senthøstede græskar kaldes også til tider for vintersquash, ligesom tidligt høstede græskar kan kaldes sommergræskar. For nogle handler forskellen mest om græskarrets form og farve. Det store, orange græskar er blevet arketypen for et græskar, imens de små, agurkelignende er dem, vi kender som squash, courgetter m.m. fra butikkerne.
Var det noget med at forsøge at slå verdensrekorden i største og tungeste græskar? Den nuværende rekord er sat af Mathias Willemijns fra Tyskland i 2016 med en sand kolos af et græskar på 1190 kg. Her er der altså tale om et græskar på størrelse med en bil. Det er sorten "Atlantic Giant", der formår at producere de helt ufatteligt store bær. Det er også "Atlantic Giant" der tager æren som græskarret bag skøre rekorder som "Hurtigste 100 meter i et græskar", og "Længste rejse i en græskar-båd." Disse og andre skøre græskar-rekorder finder du her.
Hvis du vil gro et kæmpegræskar, så skal du først og fremmest have fat i sorten "Atlantic Giant". Det er uden sammenligning den største sort.
Dernæst er jorden uhyre vigtig, struktur og pH-værdi skal være helt rigtig, og mængden af komøg og vand, der er nødvendig for så store frugter, er noget nær ufattelig.
Et rekordgræskar kræver desuden en væsentlig mængde held. Ordentlige forhold og en sikker strategi er ingen garanti, men imponerende græskar på mere end hundrede kilo er ikke ualmindeligt for nybegyndere. Så nærmer du dig muligheden for at mænge dig med danmarks største. DM i kæmpegræskar holdes hvert år i Tivoli, og i 2018 var der flere græskar på top 10 på under 200 kg. Der er dog lidt vej op til den danske rekord sat samme år af Lasse Blach med et græskar på 589,4 kg.