Desserter

Sommerlig islagkage med jordbær

Kan du heller ikke komme i tanke om noget, der siger sommer og fest bedre end islagkage? Få opskriften på denne forfriskende og nemme variant.
af Marianne Liljenberg28.05.2019Foto: Pontus Ferneman.
8 personer

Bund

  • Ca. 100 g smør
  • 15 Digestivekiks

Fyld

  • 5 dl piskefløde
  • 1 dåse kondenseret mælk, 397 g
  • 1 spsk. vaniljesukker

Pynt

  • Jordbær
  • Evt. usprøjtede roser

Overrask familien eller gæsterne med denne lækre sommerdessert. Du tænker måske, at en islagkage virker kompliceret at lave, men denne variant er faktisk helt ligetil – og så smager den vidunderligt på en lun sommerdag.

Sådan laver du islagkage med jordbær:

Bund:

  1. Sæt ovnen på 175°.
  2. Knus kiksene i en foodprocessor, indtil de er blevet til helt fine krummer.
  3. Smelt smør og bland sammen med kiksekrummerne.
  4. Beklæd bunden af en springform, Ø 25 cm, med et stykke bagepapir.
  5. Tryk kiksemassen ned i bunden af formen.
  6. Bag i ca. 10 min. Lad derefter bunden køle af.

Fyld:

  1. Pisk fløden til flødeskum.
  2. Vend den kondenserede mælk og vaniljesukker i flødeskummet.
  3. Hæld blandingen ned i formen, og stil i fryseren i ca. 4 timer eller over natten.

Pynt:

  1. Pynt med jordbær og evt. blomster ved servering.

TIP: Tag islagkagen frem og pynt ca. 20 minutter før servering.

Sponsoreret indhold