Juice & Saft

Iskaffe: Iskold flat white

Kast dig over det australske bud på en iskaffe, der smager himmelsk. Her får du opskriften på iskold version af den australske kaffeklassiker flat white.
af Redaktionen.2.07.2019Foto: PR.

I Australien, hvor solen næsten altid skinner, er iskaffe fast inventar på cafémenuer og på supermarkedernes hylder. Deres nationaldrik er en flat white, som i dag også er fast inventar på mange kaffebarer og caféer i Danmark.

Flat white er mindre og en anelse stærkere i kaffesmagen end en caffe latte og har mindre skum på toppen. Nespressos kaffeambassadør, Niels Østergaard, omskoler her den klassiske flat white til en iskold sommerdrik.

Ingredienser

  • Mælkeskummer – alternativt en cocktailshaker
  • Cirka 100 ml af din foretrukne mælk eller plantedrik
  • En frisklavet espresso
  • Eventuelt karamelsirup

Sådan laver du iskold flat white

  1. Skum den kolde mælk og fyld et glas med isterninger.
  2. Lav en frisk espresso på din espresso- eller Nespresso-maskine – alternativt kan du brug en kraftig stempelkaffe.
  3. Hvis du bruger sirup, bør du blande siruppen med kaffen.
  4. Hæld espressoen over isterningerne i glasset, top med den kolde skummede mælk og servér.
  5. Hvis du bruger en cocktailshaker, så tilføj alle ingredienser og ryst dem godt sammen, inden du skænker iskaffen i et højt glas.

Sponsoreret indhold