Desserter

Parfait med bagte blommer

Parfait er en klassisk isdessert, som er nem at lave og smager fantastisk. Denne opskrift med tilbehør af bagte blommer og knasende pinjekerner er vores favorit!
Tekst og11.09.2019foto: Skovdalnordic.com.

Parfait

  • 7 dl piskefløde
  • 7 pasteuriserede æggeblommer
  • 1 1/2 dl flormelis

Bagte blommer

  • 6 store blommer
  • 3 spsk. akaciehonning
  • 2 stilke frisk rosmarin
  • 3 spsk. pinjekerner

Parfait er en klassisk fransk isdessert, som er kendetegnet ved, at den kan laves uden en ismaskine. Desserten er nem at lave og kan anrettes flot og elegant - og så er smagen også helt i top!

Prøv denne opskrift med bagte blommer, som tilføjer en rund og karameliseret smag.

Sådan laver du parfait med bagte blommer

Parfait

  • Pisk fløden til skum.
  • Pisk æggeblommer og flormelis skummende, og vend flødeskummet i .
  • Hæld parfaiten i små glas og kopper, og stil dem i fryseren.
  • Tag dem ud 1 time før servering, og sæt dem i køleskabet.

Bagte blommer

  • Halvér blommerne, og fjern stenene.
  • Læg blommerne i et ovnfast fad, og dryp med honning.
  • Hak rosmarinen, og drys over - læg evt. en ekstra kvist ved.
  • Dyrs pinjekerner over.
  • Bag blommerne i ovnen ved 220° i ca. 10 minutter, til de er gyldne.
  • Top parfaiten med bagte blommer, og servér.

TIP: Opskriften er en grundopskrift, så det er kun fantastien, der sætter grænser. Tilføj dine yndlingssmage- og ingredienser på toppen eller i isen.

Sponsoreret indhold