Vælg det rette nåletræ til haven

Savner du et træ i haven, er et nåletræ måske ikke det første, du har i tankerne. Mange forbinder mest nåletræer med juletræer, man kan sætte ind i stuen en gang om året, men de stikkende prydtræer har mange flere kvaliteter.

Alt du skal vide om havens nåletræer

Der er mange fordele ved at vælge nåletræer frem for løvtræer. De er gode træer for fuglene at gemme sig og bygge rede i, og de gamle nåletræer med sprækker i barken er perfekte gemmesteder for nyttige insekter og edderkopper. Derudover er de fleste nåletræer stedsegrønne, hvilket er dejligt om vinteren, hvor haven ellers bare er brun og trist. Nåletræer giver desuden tiltrængt læ i en vindblæst have, kaster skygge for den bagende sol og kan skabe en rolig baggrund for et farvestrålende staudebed.

Hvad er nåletræer?

Traditionen med juletræer og pyntegran har ikke mere end 200 år på bagen i Danmark. Det samme gælder faktisk de danske nåleskove. I modsætning til løvtræerne har nåletræerne ikke vokset vildt i landet i flere hundrede år, men er derimod importeret fra andre steder i Skandinavien, Mellemeuropa, Nordamerika eller Sibirien og plantet i plantager. De findes især på sandet jord i Midt- og Vestjylland, hvor man tydeligt ser, at træerne står i helt lige rækker. Bortset fra skovfyr, taks og ene findes der ingen oprindelige nåletræer her i landet.

Træerne i nåleskovene er især rødgran, ædelgran eller sitkagran, men i Vestjylland er der også mange plantager med forskellige slags fyrretræer som skovfyr, klitfyr og bjergfyr. Nåleskovene udgør to tredjedele af de danske skove.

Ved et nåletræ forstås sædvanligvis et træ eller en busk, som har nåle i stedet for blade. Der findes dog også enkelte nåletræer med nåle, der er vokset sammen, eller som er så brede, at de ligner blade. De fleste nåletræer er stedsegrønne, men der er undtagelser. Lærk er f.eks. løvfældende og smider nålene om vinteren. Træerne varierer også en hel del i form og størrelse fra dværgbuske på knap 1 meter til verdens højeste nulevende nåletræer, de såkaldte redwood-træer, på mere end 110 meter.

Sådan planter du et nåletræ

Vil du berige din have med et flot nåletræ, skal du vide, at det altid er bedst at plante træer om efteråret, hvor jorden både er lun og fugtig og dermed optimal for en god rodudvikling. Er jorden frostfri, kan du dog sagtens plante et træ om vinteren også.

Træer i potter skal have tre-fire snit ned gennem rodklumpen med en saks eller kniv, så rodens cirkelvækst brydes, inden de plantes. Er nåletræet derimod udstyret med net omkring roden, skal du fjerne nettet, så rødderne får frit spil (også selvom planteskolen siger, at det kan blive på). Løsn jorden godt i plantehullet, og sæt ikke træet dybere, end det står i potten eller i nettet. Tryk jorden let til omkring rodklumpen, og vand grundigt til.

Det er bedst at undgå opbinding, da det giver et stærkere træ. Hold træet med vand det første år i tørre perioder, og sørg for, at det ikke får konkurrence fra græs og ukrudt, indtil det er veletableret. Herefter passer træet som regel fint sig selv i haven.

Nåletræer i krukker

Det er blevet moderne at have nåletræer stående i store krukker på altanen eller terrassen. Det kan sagtens lade sig gøre, og de fleste træer kan holde sig flotte i mindst 6-7 år afhængigt af arten, hvis de bliver passet korrekt.

Vælg gerne et nåletræ med dværgvækst, så det vokser langsomt i krukken. Derved undgår du at skulle potte træet om eller skifte det ud med et mindre efter få år. Sæt det i en stor krukke med drænhuller i bunden, så vandet kan løbe fra, i almindelig pottejord, medmindre du får anden besked på planteskolen.

Skal nåletræet stå helt ude i det fri i, er det en fordel at sætte det under udhænget eller i carporten vinteren over, så rødderne ikke sopper i vand. Det er nemlig ofte ikke frosten, der gør det af med træet, men derimod vandet i potten.

Hvad er forskellen på gran og ædelgran?

Granslægten, Picea, har det til fælles, at koglerne hænger nedad, og nålene er stikkende. Indendørs som afskårne juletræer holder nålene kun en uges tid, før de begynder at drysse af træet. Granslægten findes næsten overalt på den nordlige halvkugle og omfatter bl.a. rødgran, Picea abies, serbisk gran, Picea omorika, og blågran, Picea pungens.

Ædelgraner er kendetegnet ved at have oprette kogler og blødere nåle, der ikke stikker. Desuden holder træerne sig fint og længe indendørs som afskårne juletræer. De er udbredt på store dele af den nordlige halvkugle, og der findes mere end 40 forskellige arter. Herhjemme er de mest kendte nordmannsgran, Abies nordmanniana, og nobilisædelgran, Abies procera.

Kend dit nåletræ

Grønt eller blåt? Bløde eller stikkende nåle? Lille og langsomvoksende i krukker eller stort og hurtigt om at stige til vejrs? Inden du tager på planteskolen eller i havecentret for at købe et nåletræ, er det klogt at have gjort dig nogle overvejelser om hvilket type træ, du ønsker, og om det passer til din jordbund. Nedenfor følger en guide til de mest populære nåletræer i Danmark:

Almindelig ene

Ene, Juniperus, findes på hele den nordlige jordkugle og vokser vildt på heder og i sandede områder, hvor den danner krat. Det er en hårdfør plante, som kan tåle de fleste slags jordbundsforhold, når blot den får lys nok.

Den klassiske almindelig ene, Juniperus communis, foretrækker en sur og let jord, men er ikke kræsen. Den er enten et langsomvoksende træ eller en busk, der efter ca. 25 år begynder at blomstre i maj-juni med enten gule hanblomster eller grønne hunblomster – det kaldes tvebo. Træet/busken udvikler siden fine frugter, som er velegnede til snaps.

Som træ er almindelig ene søjleformet og bliver højst 15 meter højt – det sker dog sjældent. Som busk kan almindelig ene være helt flad og krybende eller have et kratmæssigt udseende. Nålene på almindelig ene er grønne på oversiden, mens undersiden har en bred hvid stribe. Nålene er cirka 1 cm lange og sidder tre og tre sammen i en krans rundt om kvisten. De stikker forfærdeligt, så plant ikke busken ved en smal sti i haven.

Almindelig taks, Taxus baccata

Almindelig taks er udbredt i især Vest-, Syd- og Centraleuropa. I haven er det en nem busk at have med at gøre. Den tåler skygge og trives i alle slags jordbunde – dog fortrækker den jord, der er kalkrig. Almindelig taks kan godt udvikle sig til et mellemstort træ, men er langsomvoksende og ses derfor oftest som busk eller lille træ på 5-8 meter.

I modsætning til langt de fleste andre nåletræer kan taks tåle at blive klippet og beskåret, da den bryder igen, når man har fjernet grene eller skud. Derfor bliver taks brugt til klipning af skulpturer og som hækplante.

Hele planten er giftig for både mennesker og dyr, så lad være med at plante taks, hvor du har køer, heste og får græssende – eller legende små børn, som kan blive fristet af de flotte røde bær. Fuglene kan til gengæld godt tåle bærrene og elsker dem. Nålene på almindelig taks er mørkegrønne med fremtrædende midterribbe, og så er de brede og bløde.

Cypres, Cupressus

Cypres er en stor familie med mange arter og sorter. Mest kendt er almindelig cypres, Cupressus sempervirens, også kaldet ægte cypres, der er udbredt ved middelhavsområdet, hvor det er blevet beundret i årtusinder.

Der findes forskellige arter af cypres, som er hårdføre i Danmark. De har alle runde kogler og hængende løv, der ikke stikker. Mest kendt er ædelcypres, Chamaecyparis lawsoniana, også kaldt Lawsoncypres, hvoraf der findes et hav af sorter. Prøv f.eks. blå cypres, Chamaecyparis lawsoniana 'Columnaris', der kan blive 6-8 meter højt og 2-3 meter bredt. Det bruges ofte som hæk, men kan også pynte helt alene i haven. Træet vil gerne have læ og halvskygge og skal gødes i april med en organisk gødning.

En anden flot cypres er arizonacypres, Cupressus arizonica ‘Blue Ice’. Dette grålige, stedsegrønne nåletræ stammer fra Arizona og bliver solgt i krukker i Danmark, da det ikke kan tåle hårde frostgrader. De opretstående grene gør, at prydtræet ser meget tæt og kompakt ud, og ofte kan det også købes som formklippet træ. Det er vigtigt, at du stiller træet et beskyttet køligt sted om vinteren, hvis du vil have glæde af det året efter. Det kan sagtens stå i et uopvarmet drivhus. Blomsterne på træet udvikler flotte kugleformede, blåduggede kogler på blot ca. 2½ cm.

Blå atlasceder, Cedrus atlantica ’Glauca’

Inden for de seneste fire-fem år er blå atlasceder blevet et populært træ i Danmark – især stående udenfor i krukker foran hoveddøren, på terrassen eller altanen. Træet har en dekorativ og asymmetrisk form og vokser uregelmæssigt med både korte og lange grene. Nålene er korte i en smuk gråblå farve. Der findes bl.a. også himalayaceder og libanonceder, men de er noget mere sarte over for frost. Træet skal dog beskyttes de første par år. Skal træet stå i en potte i det fri, er det en fordel at sætte det under udhænget eller i carporten vinteren over, så rødderne ikke sopper i vand og kommer til at rådne. Plant det i almindelig veldrænet havejord.

Dværgfyr og dværgnåletræer

Disse nåletræer fås i velassorterede planteskoler i potter – nogle af dem kaldes heksekoste. De kan bruges som minijuletræer indendørs, men skal sættes ud igen efter et par dage. Dværgtræerne benyttes primært som krukkeplanter udenfor i og i dekorative opstillinger sammen med andre nåletræer, f.eks. himalayaceder, Cedrus deodara. Det er robuste minitræer, der sagtens kan stå i krukker fem-seks år eller mere uden omplantning, bare de får vand og gødning. Udplantet er de velegnede i små haver, japansk inspirerede haver eller i stenbedet.

Dværgtræer af penselfyr, Pinus parviflora, skal som andre fyrretræer i krukker beskæres ved at knække en eller to tredjedele af lysene (den yderste del af det nye skud) af, inden de springer ud. Dermed bliver træet mere kompakt.

Sukkertopgran, Picea glauca ’Conica’, har en fin sukkertopform og bruges primært som pyntetræ udenfor i potter. Blå sukkertopgran, Picea glauca, har en flot, blågrøn farve, deraf navnet. Prøv f.eks. sorterne ’Sander’s Blue’ og ’Conica Blue’.

Fyr, Pinus

Pinus er en stor slægt med ca. 100 arter af nåletræer. De er alle stedsegrønne, og slægten er udbredt fra Norge til tropiske sandområder. Når du skal vælge et fyrretræ til haven, skal du både kigge på jordbundstypen og gøre dig klart, om du ønsker et stort eller mindre træ. Skovfyr, Pinus sylvestris, passer f.eks. fint til en stor have med en sur, let sandjord, mens sortfyr, Pinus nigra, holder af tør og kalkholdig jord.

Til en lille have, hvor jorden ikke er for tung jord, er bjergfyr, Pinus mugo, et godt valg. Den vokser ikke så stærkt – og vælger du en sort med dværgvækst, bliver træet kun 2 meter højt efter 25-30 år. Du kan også vælge penselfyr, Pinus parviflora, som også vokser langsomt. Det har en uregelmæssig vækst med vandrette grene og kogler, der sættes meget tidligt. På de danske planteskoler møder du hyppigst sorten Pinus parviflora ‘Glauca’.

Grøn douglasgran, Pseudotsuga menziesii var. menziesii

Douglasgran er et kæmpestort træ fra Nordamerika. Det kan blive over 100 år gammelt og op til 50 meter højt og 15 meter i bredden. De bløde mørkegrønne nåle er ca. 2½ cm lange og sidder meget tæt. I Danmark bliver de plantet blandt andre nåletræer, fordi de er særligt stormfaste og vokser hurtigt. Desuden bliver de brugt til lofter og indvendige døre og skibspaneler. De sælges ofte som ”Oregon Pine”. Koglerne på douglasgran er ret iøjnefaldende og dekorative, fordi de har lange udhængende dækskæl, som krøller lidt, når de tørrer. Heldigvis smider den villigt mange kogler hvert år. Plant træet et sted, hvor der er sol-halskygge. Det kan tåle al slags jord.

Hemlock, Tsuga

Hemlock stammer fra det nordlige Amerika og er en lille slægt. Vestamerikansk hemlock, Tsuga heterophylla, vokser overvejende i haver og parker i Danmark, da det er hurtigvoksende og bliver 25-30 meter højt og ca. 15 meter bredt. Det er et meget dekorativt træ med kegleform og små ovale kogler, som kun bliver 2 cm lange. De mørkegrønne nåle står ud til alle sider på kvistene, og nålenes underside er grålig.

Canadisk Hemlock, Tsuga canadensis, passer bedre til de danske haver. Det er et mindre stedsegrønt træ, som gerne vil have en let og skovbundsagtig havejord, der er sur til neutral.

Hvidgran, Picea glauca

Hvidgran er et nordamerikansk træ og en forholdsvis lille granart på op til 10 meter med grå-grønne, korte nåle. Den sælges ofte som små opstammede juletræer i potter før jul. Hvidgran er i det hele taget velegnet til formklipning i haven med sin lidt knoklede stamme og små korte nåle. Den er til gengæld ikke særlig velegnet til indendørs dekorationer. Selvom den står med jord i en krukke og bliver vandet regelmæssigt, er den svær at holde i live i mere end et par måneder. Men det skal ikke afholde dig fra at pynte op med den udenfor ved døren eller på et bord. De formklippede træer når ikke at udvikle kogler, men når de bare får lov til at vokse sig store i have, hegn eller i skoven, får de smukke korte 4-7 cm aflange kogler. Hvidgran vil gerne stå på en solrig plads i mager jord. Den er dog ikke så sart.

Europæisk lærk, Larix decidua

Der findes både europæisk lærk, Larix decidua, japansk lærk, Larix leptolepis, og hybridlærk, Larix eurolepis, som er en blanding af de to første. Europæisk lærk er den mest almindelige art herhjemme. Den stammer, som navnet antyder fra Centraleuropa, hvor den især vokser på kalkgrund.

Det er et slankt træ med en krone, der ikke så bred som hos japansk lærk. Begge arter har bløde, lysegrønne nåle, der skifter til gul om efteråret. I modsætning til de fleste andre nåletræer er lærk løvfældende. Det tåler desuden fint beskæring, hvilket er smart, da træet kan blive virkelig højt. Fordi lærk så nemt bryder igen efter afskæring, bruges det ofte som hækplante. Lærk kræver meget lys for at vokse – og samtidig lader træet meget lys strømme ned igennem kronen, så småbuske og andre planter kan gro under det. Lærk kan vokse på alle slags jord – undtagen tørv.

Koreansk ædelgran, Abies koreana

Dette smukke, koreanske prydgrantræ, som står i mange haver og parker, er kegleformet og ret åbent mellem grenene. Det mest iøjnefaldende ved træet er koglerne med hvid harpiks, der løber. De blålige 7 cm store kogler sidder i klaser på de skinnende mørkegrønne nåle. Træet kan blive 10 meter i højden og 3 meter i bredden.

Man er fristet til at klippe grenene med de smukke kogler af for at bruge dem i vasen indenfor, men det er en dårlig idé, da koglerne vil eksplodere og efterlade brune pinde. Desuden er der så meget harpiks på grenene, at alt klistrer bagefter. Men udendørs kan koreansk ædelgran og -kogler sagtens pynte i en krukke, hvor den holder i rigtig lang tid. I havens bede vil den gerne have lys, men tåler en smule skygge. Den trives i al slags jord.

Kæmpetuja, Thuja plicata

Dette nordvestamerikanske nåletræ er hurtigt voksende med kegleformet krone, som bliver mindst 35 meter højt og 15 meter bredt. Grenene hænger nedad, og nålene har en mørkegrøn farve. Bagsiden af nålene er grålige, og de små kogler på ca. 1,2 cm er brunlige og nærmest usynlige.

Tuja vokser i rigtig mange haver, parker og på kirkegårde og bruges ofte som hækplante. Da den vokser meget hurtigt, er den ideel til formklipning. Grenene er yderst holdbare og bliver ofte brugt i juledekorationer og gravpynt. Tuja kan tåle både sol og halvskygge og vil trives fint i en almindelig, gerne fugtig, havejord.

Nobilisædelgran, sølvædelgran/sølvgran, Abies procera

Kært træ har mange navne, og nobilisædelgran kaldes også sølvgran på grund af de bløde nåle, der har et sølvgråt skær med toner, der svinger mellem grågrøn og blågrå. Træet stammer fra Nordvestamerika. I Danmark bliver nobilis overvejende plantet med det formål at blive klippet og solgt som pyntegrønt. Træet kan dog bestilles på planteskoler eller på velassorterede salgssteder.

Det kan blive op til 40 meter i højden og 4-5 meter i bredden, og af den grund står det overvejende i parker og skove. Koglerne er tøndeformede, sidder opret højt oppe i træet og er 20-25 cm lange og 7 cm tykke. De falder sjældent ned og er derfor svære at få fat i. Nobilisædelgran trives i sol-halvskygge i almindelig havejord.

Nordmannsgran, Abies nordmanniana

Det klassiske juletræ stammer oprindelig fra bjergene i Kaukasus og Tyrkiet og kom første gang til Danmark i 1850’erne. I Danmark bliver det fyldige nåletræ under normale forhold 30-35 meter højt og 3-4 meter bredt.

Det når dog sjældent den højde, da det oftest dyrkes som pyntegrønt og til eksport som juletræ. Den smukke mørkegrønne nålefarve og ikke mindst holdbarheden gør, at det er blevet meget populært som juletræ herhjemme og i hele verden. De mange, lange blanke nåle giver grenene fylde og frodighed. Koglerne er desværre ikke nemme at få fat i, da de falder fra hinanden, når de modner. Tilbage bliver bare en brun pind, og derfor er de ikke egnet til dekorationsbrug. Plant din nordmannsgran i almindelig havejord et sted, hvor der er sol-halvskygge.

Hvor hurtigt vokser nordmannsgran?

Nordmannsgran vokser langsomt i starten, men når først det er etableret vokser det ganske hurtigt. Populært sagt er en nordmannsgran 10 år om at nå en fornuftig juletræshøjde. Leder du efter et hurtigere grantræ, kan rødgran nå samme størrelse på den halve tid.

Rødgran, Picea abies

Rødgran har fået sit navn efter den rødbrune farve på de unge træers bark og grene. Det er et europæisk træ og det mest almindelige skovtræ i Skandinavien. Det blev indført i skovbruget i Danmark i 1700-tallet og bruges i dag primært til tømmer. Træet kan blive over 200 år gammelt og nå en højde på 40 meter og en bredde på 15 meter. Det har været det foretrukne juletræ i Danmark, men er de senere år blevet fortrængt af nordmannsgranen. Årsagen er nok de korte ikke særlig holdbare dryssende nåle. Udendørs kan du sagtens have glæde af træet i haven. Det har meget tætte grene, der er opadgående i en smuk facon. Nålene er lyse og stikkende, mens koglerne er lidt glinsende og har en flot lysebrun farve. Rødgran trives i sol-halvskygge i almindelig havejord.

Serbisk gran, Picea omorika

Her er tale om et smalt træ, der er i familie med rødgran – nålene er dog ikke helt så stikkende, og træet taber ikke nålene så hurtigt som rødgran indenfor. Serbisk gran har den typiske juletræsfacon med grene, der bøjer let nedad fra basis af stammen og ender med en smuk bue opad i spidsen af grenen, fuldstændig, som man tegner et juletræ. Det tager dog en hel del år i haven, inden det får den opadbuede form på grenene. Serbisk gran kan købes på planteskoler i potter. Udplantet passer træet fint til mindre haver, da det har en slank form. Det fås også i potter i tætklippet kegleform. Træet trives i sol eller let halvskygge i almindelig havejord.

Silkefyr, Pinus peuce

Silkefyr eller balkanfyr, som den også bliver kaldt, da det stammer fra Balkan, er sjælden i Danmark, men kan sagtens vokse her. Træet vokser 50-60 cm om året og kan blive op til 25 meter høj og 10 meter i bredden. Det fylder godt, fordi det er meget åbent og busket med de lange nåle. Du kan dog også købe dværgsilkefyr, der kun vokser 10 cm om året og derfor er perfekt til krukker. Både de stive nåle og de lidt skæve lange kogler er meget anvendelige i dekorationer. Blot skal du huske at bruge handsker, da der er meget harpiks på begge dele. Nålene er ca. 10 cm lange og yderst holdbare, så du kan bruge dem alene eller lade dem sidde på grenene. Træet trives i sol eller halvskygge i almindelig, veldrænet havejord.

Sitkagran, Picea sitchensis

Sitkagran er et særdeles hårdført træ fra Nordamerika. Det vokser i rigtig mange skove og klitplantager, da det er salttolerant og sejlivet. Det kan blive op til 25-30 meter højt og ca. 2 meter i diameter. Koglerne dannes først, når træet er omkring 20 år. Til gengæld er de meget store og flotte – ca. 10 cm lange og 2-3 cm tykke. De er nemme at få fat i, da de falder ned i blæst. Nålene er utrolig flotte, nærmest voksagtige og spidse, men stikker rigtig meget, så derfor bliver grenene aldrig anvendt som pyntegrønt. Hvis du alligevel bliver fristet til at pynte med den, kan gode tætte handsker afhjælpe problemet. Plant din sitkagran i almindelig, let fugtig havejord et sted, hvor der er sol-halvskygge.