Tilbehør

Chutney med pære og svesker

Hvis der skal gøres lidt ekstra ud af morgenmaden eller ostebordet, så er denne chutney et fremragende tilbehør til især blåskimmelostene.
af Pia Buusmann18.03.2009Foto: Jes Buusmann

1 stort glas:

1 pære
100 g svesker uden sten
100 g tørrede abrikoser
50 g mandler
½ dl mørkt rørsukker
1 dl æbleeddike
1½ dl vand
Evt. atamon

Skyl og halver pæren. Skær den i grove tern. Hak svesker, abrikoser og mandler groft. Kom alle ingredienser i en gryde, og varm op, til vandet koger. Skru ned for varmen, og lad det simre i ca. 10 min., til pæren er blød, men ikke kogt ud. Hæld chutneyen på et skoldet glas, der evt. er skyllet i atamon, og lad den afkøle. Server til blåskimmeloste og oste med kraftig smag. Chutneyen kan holde sig i ca. 3 uger i køleskab.

Sponsoreret indhold