Tilbehør

Den gode grød

God, rustik grød er ét af tidens hippe måltider og samtidig sundt og billigt. Få 6 lækre og nemme opskrifter på grød til morgen, middag og aften.
af Louise Lie von Linstow (redigeret af Redaktionen)12.03.2013Foto: Kira Brandt

Spis grød morgen, middag og aften. For grød er fiberholdigt, proteinrigt og fuld af vitaminer og mineraler.

Ud over at være sund og billig, er grød også et af tidens hippe måltider, der hitter i både New York, London og på restauranten "Grød" i København.

Grød er også en forholdsvis nem ret at tilberede hjemme, det kræver bare lidt tålmodighed, mens den simrer over blusset.

Husk at røre godt i din grød undervejs, så den ikke koger fast i bunden af gryden.

Der findes et hav af delikate grødvariationer, som fungerer fint som hovedmåltid, både til morgen, middag og aften. Og har du en rest grød til overs, kan du sagtens bruge den også.

Pift din daglige morgenmad op med en portion mættende havregrød med frugt, som du koger med. Det giver også et ekstra skud vitaminer og lidt frugtsukker til at booste din krop fra morgenstunden. Du kan også bruge kokos, rug, papaja, ingefær, spelt, mynte og rabarber til at pifte din grød op.

Blend fx en grødrest i din morgen-smoothie, eller brug en rest grød, når du bager brød. Du kan også putte grød i din pandekagedej. Det giver ekstra fylde, smag og sundhed.

Eller lav en lækker dessert som grød med hyld og hirse eller en belgisk risbudding a la orange med frisk appelsin.

Få masser af inspiration til sund grød i ISABELLAS' seks lækre opskrifter i galleriet nedenfor.

Den gode grød - få seks sunde opskrifter

Sponsoreret indhold