Tilbehør

Sund morgenmad - Havregrød med kanel og frugt

Pift din daglige morgenmad op med en portion mættende havregrød med frugt, som du koger med. Det giver også et ekstra skud vitaminer og lidt frugtsukker til at booste din krop fra morgenstunden.
af Pia Buusmann8.01.2013Foto: Jes Buusmann

Til 1 pers.

Ingredienserne til havregrød med frugt:
½ pære eller æble
1 dl havregryn
2 dl vand eller skummetmælk
1 knivspids salt
Kanel

Sådan gør du:
Skyl og udkern frugten, og skær den i grove tern. Kom havregryn, vand (eller mælk) og salt i en gryde, og kog det i 1 min., mens du rører. Tilsæt den hakkede frugt og et drys kanel, og rør yderligere 1 min.
Hæld grøden op i en skål, og drys tilsidst med lidt kanel.

Velbekomme!

Sponsoreret indhold