Purløg rimer på sol og sommer og er havens guld. Friskklippet er det prikken over i’et på en kartoffelmad, men de fine, lilla blomster kan også spises eller bruges i buketter. Lader du de lange blomsterstilke pryde din have, vil de tiltrække bier og andre nyttige insekter. Purløg er en alsidig og aldeles undervurderet krydderurt!
Indtil for få årtier siden var dansk mad sjældent krydret med andet end salt og peber – med undtagelse af nogle få krydderurter, heriblandt purløg. Derfor bliver denne plante af de fleste betragtet som en særligt dansk krydderurt. Her får du den fulde guide til, hvordan du dyrker purløg samt masser af inspiration til, hvordan du bruger den lækre og flotte krydderurt!
Purløgets botaniske navn er Allium schoenoprasum, og det er en flerårig løgvækst. Den er i familie med mange af de andre løg, vi kender fra køkkenhaven, såsom hvidløg, rødløg og zittauerløg. Løgene gemmer sig under jorden og er små og hvide. Det er herfra, de grønne blade dukker op i foråret fra marts-april og hurtig skyder i vejret.
Det er ganske let at få succes med purløg, uanset om du vælger at købe en færdigudviklet plante i april-maj, eller så purløg fra frø indenfor i det tidlige forår. De fleste køber en purløgsplante til vindueskarmen eller krukkehaven, og ret ofte finder den vej ud i bedet på et tidspunkt i sin levetid. Den trives fint begge steder, men i bedet kan den få lov at vokse sig stor og fyldig.
Purløg nyder en lun plads med masser af sol og gerne lidt læ, men kan også klare sig med mindre. Den vokser ganske hurtigt, og derfor nyder den også en næringsrig og fugtig jord.
Du kan også være heldig at spotte synet af purløg, der vokser vildt eller dyrkes på store marker. Rundt omkring i Danmark er der begyndt at være store arealer fyldt med purløg, som på denne mark ved Selsø nær Skibby.
Når du har købt en ny purløgsplante på planteskolen, får du mest ud af den, hvis du planter den om eller ud, når du kommer hjem. Der er mange mindre planter i en enkelt potte, og de trives bedre og vokser hurtigere, hvis de får luft og plads til det.
Del forsigtigt rodklumpen, så du får fat i de enkelte planter. Plant dem f.eks. i små grupper med to-fire planter. Du skal sætte dem en pegefingerslængde ned i jorden og herefter vande jorden grundigt. Herefter kan du faktisk allerede begynde at høste fra de udplantede purløgsplanter med det samme.
Det skønne ved purløg er, at de er utroligt nemme. Du kan sagtens glemme dine purløg og stadig have succes. De passer for det meste sig selv, og det er da sikkert også årsagen til, at den findes i så mange haver.
Lader du planten gro, og deler den sig flittigt, vil du snart have massevis af planter. Det betyder, at det største arbejde med pasningen består i at luge purløg væk, der har spredt sig.
Planten skal beskæres om foråret. Det skal gøres, før den springer ud, for planten sparer en masse krudt, hvis den ikke får lov til at udvikle blomster og senere frø.
Kan du ikke nænne det, så lad bare være, og nyd blomsterne, til de begynder at falme i farven. Klip dem så ned, før de går i frø. På den måde får du det bedste af begge verdener – den herlige blomstring, og planter, der ikke bruger alt deres krudt på at danne frø og senere sprede dem rundt i hele haven.
Når du klipper purløg ned, skal du gøre det helt nede ved jorden. Det ser voldsomt ud, men planten vil hurtigt skyde med fornyet kraft nedefra, og så vil den give masser af friske, dejlige purløgsblade resten af vækstsæsonen.
Du kan nemt formere dine purløg ved deling. Løgene formerer sig hurtigt, og graver du en tue af purløg op, vil du se, at den består af massevis af små løg. Du kan flytte hele den opgravede klump, eller du kan dele den i mange små fed og plante dem som små, helt nye planter. Du bør også se deling af planten som en del af pasningen, der gøres med tre års mellemrum. Det giver en yngre, friskere og mere hurtigt voksende plante.
Purløgsblomster med de smukke, lilla kvaster har alle dage fået lov at få plads i både staudebede og i sammenplantninger. Førhen sås den meget som kantplante omkring køkkenhaven og som plante imellem roser. Du kan overveje at gøre det samme – ikke mindst hvis du alligevel ikke får spist alle bladene.
Purløgsblomsterne vil tiltrække bier og nytteinsekter som svirrefluer og snyltehvepse, der spiser bladlus, og på den måde slår du to fluer med et smæk. Selvom purløg nyder pladsen i et bed, hvor den kan brede sig, så kan du også sagtens dyrke den i altankasse, potte eller krukke både på terrassen, altanen og i vindueskarmen.
Sørg for, at der er dræn i bunden af krukken, så den ikke kommer til at soppe i vand, men vælg gerne en fugtighedsbevarende jord. Purløg kan godt være tørstig, så du må vande ofte, når du dyrker den i krukke.
De lange grønne blade er bedst kendt for at være et drys på kartoffelmaden og æggekagen, og indimellem støder man da også på purløg under navnet ”æggekageløg”. Purløg er aflange og hule og har en mellemstærk løgsmag, der går rigtig godt til mange klassiske danske retter.
Bladene er lækrest, når de er friske og nye, så høst bare løs, når de skyder op. Men faktisk er det ikke kun de lange blade, der kan spises. Lader du være med at klippe din purløg, går den i blomst, og så kan du plukke de lilla blomster og lade dem pynte på en salat eller blot en æggekage eller et stykke smørrebrød.
Lav urtesalt af tørret purløg og godt flagesalt. Tør først den friske purløg i en mørk krog et tørt sted, f.eks. ved brændeovnen. Smuldr det så, og bland med salt.
Dæk op til dine gæster i haven med de flotte grønne og lilla nuancer. Glem den hvide dug, og pynt i stedet den rå bordplade med purløgshoveder og -buketter. Det er med til at skabe en skøn, uhøjtidelig sommerstemning.
Du kan også bruge purløgsblomster i vilde buketter. Find hvide skærme i grøftekanten, og bland dem med kornakse og de lilla purløgsstilke.