Den nordiske madbølge er skyllet ind over os det seneste årti. Og i takt med at gourmetrestauranter har genopdaget et hav af naturens delikatesser, er mange også selv begyndt at sanke og gå på jagt efter bær, svampe, ramsløg og andre skønne råvarer, der er frit tilgængelige i den danske natur.
Indsamlingen i sig selv kan være hyggelig – men den kræver, at man har både øjne og lugtesans med sig og et vist kendskab til spiselige planter. Ramsløgen er for eksempel én af de ting, man skal være opmærksom på ikke at tage fejl af. Bladene ligner nemlig den giftige liljekonvals.
Derfor kan det også være en oplagt mulighed selv at dyrke ramsløg hjemme i haven og på den måde få nem og bekvem adgang til at nyde den smagfulde plante i madlavningen hele foråret – uden at skulle bekymre sig om forgiftning.
Ramsløg er almindelig i danske natur, og er du stødt på et område, hvor planten gror, er din næse ofte ikke i tvivl: Ramsløgen ledsages nemlig af en markant og karakteristisk løglugt – lidt ala hvidløg.
Ramsløg trives bedst i lettere fugtig og næringsrig muldbund og har ikke noget imod skygge. Derfor vil du ofte støde på den i krat og i særdeleshed skove. Ramsløgen er en dominerende herre, så over tid vil den sprede sig kraftigt i for eksempel skovbunden og fortrænge andre planter.
Den stærke hvidløgslugt er ramsløgens mest karakteristiske særkende. Derudover er planten mellem 15 og 40 centimeter høj med grønne elipseformede blade og et smalt og aflangt løg. Ramsløg blomstrer derudover i maj-juni, hvor den får hvidlige blomster, der sidder i skærm. Sæsonen for ramsløg begynder dog allerede fra marts/april, hvor du kan bruge de spæde grønne blade i madlavningen.
Ramsløg har et højt indhold af C-vitamin – faktisk 10 gang så højt som i citron – og smager lidt af en blanding af hvidløg og purløg. Både løget, bladene og de fine hvide blomster er spiselige. Det er dog de friske blade plukket først i sæsonen, der har den allerbedste smag.
Du kan bruge ramsløg til et hav af retter: For eksempel i salater, i dressinger, i wokken, i urtesalt eller i hjemmelavet pesto.
Når ramsløg ikke blomstrer, kan den forveksles med andre planter. Især den smukke, men giftige, liljekonval har blade, der kan ligne ramsløgens, så her skal man være meget opmærksom.
Liljekonvallen dyrkes både som prydplante og vokser vildt i den danske natur, så hvis du ikke er fuldstændig sikker på, at det er ramsløg, du har identificeret, så skal du undgå at bruge den i madlavningen.
I udlandet er ramsløg også blevet forvekslet med den giftige plante høsttidløs, så den skal man også være opmærksom på, hvis man begiver sig på ramsløg-jagt. Selvom høsttidløs som udgangspunkt ikke vokser vildt i Danmark, bliver den nemlig dyrket i haver og kan derfor i sjældne tilfælde forvilde sig ud i naturen.
Ud af de tre planter er det dog kun ramsløg, der lugter af løg, så ved at nulre bladene vil du oftest kunne identificere den på lugten. Men er du det mindste i tvivl, så lad den stå.
Læs også: Liljekonval: Pasning og pleje
Hvis du vil være sikker på ikke at tage fejl af ramsløg og giftige planter, kan du dyrke dine egne ramsløg derhjemme.
Frøene kan købes i byggemarkeder eller på nettet, og det er markant billigere at så sine egne ramsløg end at købe dem klar til brug. Men det kræver lidt tålmodighed.
Du kan så frøene i køkkenhaven, i bede eller i potter, der kan tåle frost. Når frøene er sået, har de nemlig brug for kulde, før de kan spire. Derfor skal de sås enten om efteråret eller i det tidlige forår, hvor der stadig er nattefrost.
Frøene skal blot drysses på jorden og derefter dækkes let. Ramsløgene vil spire det første forår, men det kræver 2-3 års tålmodighed at få planter, man kan plukke løs af til madlavningen. Har du ikke mod på at vente så længe, så sælger mange planteskoler også spirede planter, du selv kan sætte ud.
Ramsløg formerer sig langsomt, men effektivt, når stænglerne efter sæsonen visner, og frøkapslerne derefter rammer jorden – eller spredes af myrer, som er vilde med de olieholdige kapsler. Derfor kan det være en god idé at begrænse udbredelsen ved at plante ramsløgen i et højbed eller i krukker.
Kilder: Fugle og natur: Felthåndbog, Albinus Frø, Fødevarestyrelsen