Smuldr gæren i en skål, og rør den ud i vandet.
Tilsæt olie, salt og de 2 slags mel i skålen lidt ad gangen, til dejen er lind.
Ælt dejen godt igennem på et meldrysset bord, og lad den hæve tildækket ved stuetemperatur i 1 time eller på køl til næste dag.
Tænd ovnen på 250° varmluft, og sæt en bageplade eller bagesten i ovnen.
Del pizzadejen i 4 dele, og rul tynde bunde ud med en kagerulle på et meldrysset bord. Læg pizzabundene på bagepapir.
Rens svampe, og skær dem i skiver.
Steg svampene i lidt olie på en pande i 2 minutter, til de falder let sammen.
Fordel ca. 3 spsk. hakkede tomater på hver pizzabund, og top med de stegte svampe.
Bag 1 pizza ad gangen i ovnen i 6-8 minutter, eller til den er gylden i kanten.
Skær mozzarellaen i mindre stykker, og fordel mozzarella og peberfrugter oven på pizzaerne.
Skyl krydderurterne, hak dem fint, og drys dem over pizzaerne.
Servér straks.