Kager

Nøddelagkage med blåbær

Sød og fyldig chokolade går godt hånd i hånd med søde, friske bær. Her fletter de rigtig fingre, når blåbær lægges i lag mellem nøddebunde og chokoladecreme. Få opskriften her!
af Skovdalnordic.com5.08.2021

Chokoladecreme

  • 5 dl piskefløde
  • 400 g mørk chokolade

Lagkagebunde

  • 130 g hasselnøddekerner
  • 3 æg
  • 130 g sukker
  • 75 g hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 springform (eller flere), ca. 20 cm i diameter
  • Smør til formen

Fyld

  • 2 dl blåbærmarmelade
  • 200 g blåbær

Sådan laver du nøddelagkage med blåbær:

Lagkagen består af både friske blåbær og blåbærmarmelade, som giver en dejlig friskhed og et godt bid. Sørg for at gemme nogle friske blåbær til at pynte på toppen af kagen.

Chokoladecreme:

  1. Lun piskefløden i en gryde.

  2. Hak chokoladen, og læg den i en skål.

  3. Tag piskefløden af varmen, og hæld den over chokoladen.

  4. Rør, indtil chokoladen er smeltet. S

  5. til chokoladecremen på køl, til den er fingervarm og tyk i konsistensen.

Lagkagebunde:

  1. Blend hasselnødderne til groft mel i en minihakker.

  2. Pisk æg og sukker skummende i en skål.

  3. Bland hvedemel og hasselnøddemel med bagepulver, og vend det i æggemassen.

  4. Tænd ovnen på 170°.

  5. Smør formen (brug gerne flere, hvis du har, men ellers bag dem ad flere omgange), og fordel ¼ af dejen i formen. Der skal blive 4 bunde i alt.

  6. Bag dem i ovnen i ca. 15 minutter.

  7. Stil bundene til afkøling på en rist.

Fyld:

  1. Smør de 3 af bundene med blåbærmarmelade.

  2. Smør bagefter chokoladecreme på alle 4 bunde.

  3. Skyl blåbærrene, og fordel de fleste af dem på bundene (gem lidt til toppen).

  4. Læg bundene sammen, og læg bunden uden blåbærmarmelade på toppen.

  5. Pynt med blåbær.

Sponsoreret indhold