DIY-mistelten i karton
Højtider & mærkedage

DIY: Dekorativ mistelten af karton

AF: af Pernille Albers.
1.12.2021
Foto: Martin Panduro/Stöj Foto.
Vil du gerne have en mistelten, der holder for evigt, som du derfor kan hive frem år efter år? Lav en af vindseltråd, perler og grønt karton med denne simple guide!

Du behøver ikke bruge dyre domme på julepynt fra butikkerne, hvis du gerne vil have hyggelig julestemning i hjemmet. Du kan nemt klippe, folde, male og sy fantastisk julepynt selv med ting, du sikkert allerede har liggende derhjemme.

Evighedsbuketter er blevet et stort hit, og hvorfor ikke lade den bæredygtige pynt præge julen også? Selvom den er lavet af karton, ligner den en ægte mistelten til forveksling, når den først hænger og dingler i loftet. Se her, hvordan du laver en mistelten, der holder for evigt og kan hænges op år efter år.

Sådan laver du en fin mistelten af karton:​​​​​

  1. Begynd med at lave grundformen ved at sno vindseltråd omkring hinanden og lave fire-fem grene.
  2. Klip små, slanke blade af karton, og fold dem på midten. Træk i dem, som når du krøller gavebånd, så de kommer til at bue lidt opad.
  3. Bind perler og blade på grenene.
  4. Hæng misteltenen op i en døråbning eller ved en trappe med et fint gavebånd.

Sponsoreret indhold