Juice & Saft

Grøn smoothiebowl med granola

Start morgenen med et skud af frisk frugt og flotte farver med denne grønne smoothiebowl. Top med hjemmelavet granola for en perfekt, knasende topping.
af Ditte Ingemann7.02.2022
4 personer

Grøn smoothie

  • 15 g frisk ingefær
  • ½ usprøjtet citron
  • 2 frosne bananer
  • 150 g spinat fra frost
  • 150 g broccoli fra frost
  • 1 spsk. peanutbutter
  • 5 dl æblemost

Topping til smoothiebowl

  • 2 dl hjemmelavet granola
  • 2 kiwier

Det gode ved en smoothie-bowl er, at du kan tilpasse den sæsonens råvarer og toppe den med lige, hvad du ønsker. Prøv evt. med kokosflager, Dulche de leche eller hakkede nødder. En morgenmadsret, man aldrig bliver træt af.

Sådan laver du en grøn smoothiebowl:

  1. Skræl ingefær, og skær den i mindre stykker.

  2. Skyl og riv citronen groft, så du har ca. 1 tsk. citronskal.

  3. Blend ingefær og citronskal med de øvrige ingredienser i en blender i 2-3 minutter, til konsistensen er cremet og ensartet.

  4. Tilsæt evt. lidt mere æblemost, hvis du ønsker en tyndere konsistens.

  5. Fordel smoothien i fire små skåle, top med granola og kiwi, og servér straks.

Sponsoreret indhold