Kaffelikør og karamel er den lækreste kombination! I denne nemme dessert har de to slået pjalterne sammen til en fløjlsblød og cremet is. Få opskriften her!
af Louisa Lorang.12.04.2022Foto: Lene Samsø.
Vidste du, at man i Vietnam gerne drikker sin kaffe med sød, kondenseret mælk? Her er kaffen forvandlet til is i stedet – en nem dessert, som er en perfekt afslutning på en god middag.
Kaffeis
5 dl piskefløde
½ vaniljestang
1 dåse kondenseret mælk
½ dl kaffelikør
1 dl friskbrygget espresso
Til servering
Knuste kaffebønner
Sådan laver du kaffeis med kondenseret mælk
Kaffeis
Pisk fløden til blødt skum i en skål med en elpisker.
Flæk vaniljestangen, og rør vaniljekornene sammen med kondenseret mælk, kaffelikør og espresso i en skål.
Vend forsigtigt flødeskummet i kaffecremen, fordel iscremen i en frysetæt beholder, og sæt den i fryseren i mindst 4 timer – gerne natten over.
Servering
Servér kaffeisen i små skåle, og drys med knuste espressobønner lige inden servering.