På denne tid af året bugner havens bede ofte med så mange blomster, at man ikke behøver at spare på noget. Bind derfor en stor buket til havebordet. Den vil tiltrække opmærksomhed og give gæsterne et smil på læben.
Forskellige dahliaer – vi har brugt sorterne ’Lavender Perfection’, ’Single Kiss’ og ’Preference’
Rødbladet hyld, Sambucus nigra ’Black Lace’
Lægejernurt, Verbena ’Bampton’
Anisisop
Solsikke
Forskellige prydgræsser og vilde græsser
Blade fra pæoner
Grene fra hindbærbusk
Rens alle blomster for blade og sidegrene, og giv stilkene et skråsnit.
Bind buketten i spiral, eller arrangér blomsterne direkte i vasen ved at stikke blomsterne ned enkeltvis.
TIP Hvis du binder en høj buket, er det bedst at stille den for enden af bordet, så den ikke skærmer for gæsten på den anden side af bordet.