Læg kikærterne i blød i en skål med koldt vand i mindst 4 timer (gerne natten over).
Kog dem herefter i letsaltet vand i en gryde i ca. 45 minutter, til de er møre.
Skyl dem i koldt vand, og lad dem afdryppe i en sigte.
Skyl og riv citronen fint, og pres saften.
Rør citronsaft og citronskal sammen med cremefraiche i en skål, og vend kikærterne heri.
Pil skalotteløg, og halvér dem.
Kog vand, eddike og sukker i en gryde, til sukkeret er opløst.
Tilsæt skalotteløg, og lad dem koge i ca. 10 minutter.
Fordel skalotteløg og lage i et patentglas, og lad det hvile i køleskabet i mindst 1 døgn.
Hak hasselnødder helt fint, og steg dem på en tør pande sammen med de resterende ingredienser.
Lad krydderiblandingen afkøle.
Skyl og tør hindbær og rucola.
Skyl og pluk mynte.
Skær de syltede skalotteløg i mindre stykker.
Anret rucola i skåle, og fordel kikærter, hindbær og syltede skalotteløg ovenpå.
Drys med dukkah og mynte, og servér straks.