Tilbehør

Tomatmarmelade til det søde og det salte køkken

Har du prøvet tomatmarmelade? Selvom tomater normalt hører til i det salte køkken, smager marmeladen her skønt på pandekager, havregrød eller et stykke nybagt brød.
af Louisa Lorang. 13.09.2022Foto: Rikke Westesen.

Ingredienser

  • 1 kg tomater
  • 5 stilke frisk timian
  • 550 g sukker
  • ¾ dl citronsaft

Sådan laver du tomatmarmelade

  1. Skyl tomaterne, og skær dem i kvarte. Fjern kernerne, og kassér dem. Du skal have ca. 650 g tomatkød.
  2. Skyl og pluk timian. Hak tomaterne groft, og fordel tomater og timian i en gryde sammen med sukker og citronsaft.
  3. Lad tomatblandingen koge i 50-60 minutter, til den har en temperatur på omkring 106°.
  4. Fordel marmeladen på skoldede sylteglas, og lad dem hvile på køl indtil servering.

TIP: Der er ikke brugt tilsætning eller konservering i marmeladen, men sukkerindholdet er højt, så holdbarheden er lang! Husk, at når glasset er åbnet, er holdbarheden kortere.

Sponsoreret indhold