Slow gardening: Guide til vinterdyrkning i drivhus

Når dagene bliver længere om foråret, og varmen vender tilbage, kommer der fuld fart på planterne, og man kan næsten se, at de gror for hver dag. I sensommeren og efteråret, når dagene bliver kortere, sætter planterne tempoet ned, i takt med at lys- og soltimerne bliver færre og luften køligere. Men det betyder ikke, at høstsæsonen er slut. Det hele går bare langsommere og bliver til det, man med et engelsk udtryk kalder slow gardening. Det har bestemt også sin charme, for man får nydt sin have og drivhuset i nedsat gear uden følelsen af at halte bagefter.

Vinterdyrkning i drivhus - slow gardening

Det kræver blot et uopvarmet drivhus og de rigtige sorter, der kan tåle skiftende frost og tø.

Udnyt drivhuset

Er du den heldige indehaver af et drivhus, er der en hel del afgrøder, du kan dyrke fra sidst i august og helt frem til marts. I stedet for at fylde drivhuset med tomme potter og havemøbler, vil det være en langt bedre udnyttelse at dyrke afgrøder, som du kan høste gennem hele vinteren. Desuden er det hyggeligt at nusse om planterne på tidspunkter, hvor det meste af haven er ved at lukke ned i kulden. Klimaforandringer med mildere vintre og mindre frost har vendt op og ned på, hvornår og hvordan vi kan dyrke afgrøder hele året. Og det kan gøres helt CO2-neutralt uden nogen form for opvarmning i drivhuset – bortset fra vintersolen og lidt opsamlet regnvand til at holde liv i planterne.

Selv det mindste drivhus har plads til et par vinterafgrøder, men for at få succes er det afgørende, at du kun sår kuldetålende afgrøder, der kan klare skiftende frost- og tøperioder. Du skal dog være forberedt på, at planterne i de koldeste vintermåneder, ikke når samme størrelse og ikke giver lige så stor en høst som om sommeren. Til gengæld bliver smagen meget mere intens pga. kulden og den langsommere vækst.

Klimavenlig dyrkning

De fleste har drivhuset fyldt med tomater, agurker, chili og andre sjove ting fra foråret og hen over sommeren, men når dagtimerne bliver færre, og høsten bliver lidt mindre i starten af september, er det tid til at forspire de første frø til vinterdyrkningen. Det kræver ikke den store forberedelse, da du blot genbruger jorden i de plantesække, potter eller højbede, du har haft tomater og agurker i. I overgangsperioden mellem sommer- og vinterdyrkningen, fjerner du blot tomatplanterne en ad gangen, når udbyttet bliver for småt, og erstatter dem med de forspirede vinterplanter, der er klar til ompotning fra oktober. Fjern de største planterødder og løsn mulden, før du planter. Tænk ikke på gødning, da planterne stort set ikke optager næringsstoffer i vinterperioden. Planterne skal heller ikke have ret meget vand om vinteren. Som tommelfingerregel skal de små potter højst vandes en lille smule en gang om ugen, mens de større kan nøjes med hver 14. dag, alt efter vejret. Bruger du regnvand, som er let surt, sammen med genbrugsmuld, der er let basisk, har du den perfekte kombination til en klimavenlig vinterdyrkning.

Frø i september

I starten af september er dagslængden allerede aftaget med fem timer, men det er stadig lunt med en del solskinstimer, så det skal udnyttes ved at så de frø, der har den længste udviklingstid, som kruspersille og forskellige bladkål som grøn og rød grønkål som f.eks. 'Red Russian’, der kan høstes fra november-december. I september sås også forskellige sorter af broccoli og blomkål, men vær opmærksom på, at de høstklare hoveder er markant mindre ved vinterdyrkning, end dem man høster om sommeren. Dæk fiberdug over broccoli- og blomkålshovederne ved frost, så de ikke bliver skadede. Hurtigt spirende afgrøder kan sås ad flere omgange over vinteren, f.eks. pak choi, spinat, feldsalat, tatsoi, bladbeder og vinterhovedsalat. Vinterdyrkning af ærter giver ikke tykke bælge med ærter, men kan høstes som sukkerærter. Så frøene i bakker eller potter i drivhuset, og omplant de forspirede småplanter, efterhånden som du fjerner tomater, chili og agurker fra drivhuset.

Frø i oktober

Efteråret har i oktober fået fat med køligere temperaturer under 10 grader, og siden solhverv sidst i september er de mørke timer flere end de lyse. Det kan mærkes på planterne, som gror langsommere med det faldende antal solskinstimer. De lavere temperaturer og den langsomme vækst har til gengæld den fordel, at afgrødernes smag bliver mere intens, og farverne på planterne bliver stærkere – især de røde og bordeaux, som kan blive helt selvlysende pink. I oktober kan du så savojkål, vinterportulak, en ny omgang vintersalat, kørvel og sukkerærter, som sås ad flere omgange, og som ikke giver bælge, men saftige, grønne spirer.

Frø i november

I november er dagslængden mærkbart blevet kortere med kun otte lyse timer og en middeltemperatur, der ligger under fem grader. November er også mere våd end solrig og er for mange den kedeligste måned, hvor vi allerede begynder at længes efter lyset. Men heldigvis er der liv og grønne farver at glædes over i drivhuset, så husk at høste af afgrøderne lidt ad gangen gennem hele sæsonen. I november kan du så asiatiske bladgrøntsager som tatsoi og mizuna og andre salater, der gror trods korte dage og mørke nætter, såsom rucola og romainesalat.

Frø i december

December står på samvær og julehygge, men det er også måneden, hvor der for alvor er fare for frost. Du vil opleve, at nogle af de mere saftspændte afgrøder kan falde sammen og blive slappe i længerevarende frost. Det er ikke, fordi de er døde, med primært fordi jorden i potten er frosset, så planten ikke kan trække vand. Ved tøvejr vågner planten og retter sig op igen. Planter i store potter eller afgrøder i højbede klarer frosten bedre, da der er mere jord til at beskytte og holde på vandet. I december kan du så hurtige salater og spinat, og du kan allerede nu så hestebønner, palmekål og rødkål til tidlig udplantning i haven.

Januar og februar

Det er nu, frosten er hårdest, men det er også nu, vi kan mærke, at lyset vender tilbage, og dagene langsomt bliver længere. I januar-februar kan du allerede begynde at forspire en del af sommersalaterne til senere udplantning, f.eks. hovedsalat ’Victoria’ og krølsalat ’Lollo Rossa’, der kan spire ved lave varmegrader. Kålplanter, der har overlevet vinteren i drivhuset, vil hurtigt gå i stok, hvis de plantes videre ud i haven, når varmen kommer. Så derfor nye kålplanter i februar, som kan klare en tidlig udplantning i haven. Hvis frosten bliver for hård eller langvarig, kan du dække dine småspirer i drivhuset med et enkelt lag fiberdug. Det øger temperaturen med et par grader.

Tak til Christine Wiemann fra spirekassen.nu, hvor billederne er taget. Christine er væksthusgartner og jordbrugsteknolog og har i flere år eksperimenteret med vinterdyrkning i egne drivhuse. Hun har fundet frem til de bedste frøsorter, der kan klare det danske klima.