Aftensmad

Vegetarisk julesauce

Du kan sagtens lave en julesovs med masser af smæk på smagen uden at bruge stegesky fra and eller flæskesteg. Her får du opskriften på vegetarisk julesauce med velsmag!
Tekst og foto Sabrina Hørup Jensen.12.12.2022
4 personer

Ingredienser

  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 gulerod
  • 1 stilk bladselleri
  • 50 g champignoner
  • ½ håndfuld frisk timian
  • Smør til stegning
  • 3 dl rødvin
  • 2 spsk. dijonsennep
  • 1 spsk. ribsgelé
  • 1 spsk. balsamicoeddike
  • 1 spsk. koncentreret tomatpuré
  • 3 dl grøntsagsbouillon
  • 3 dl piskefløde
  • 2 tsk. vegansk Worcestershiresauce
  • Evt. majsstivelse
  • Evt. madkulør
  • Salt og peber

Sådan laver du vegetarisk julcsauce

  1. Pil og hak løg og hvidløg. Skræl guleroden, og skær den i skiver. Skyl og hak selleri. Rens svampene, og skær dem i små stykker. Skyl og pluk timian.
  2. Steg løg og hvidløg i lidt smør i en gryde i et par minutter. Tilsæt svampe, timian, selleri og gulerødder, og lad det stege i ca. 1 minut.
  3. Hæld rødvin i gryden, og lad det stege ind til den halve mængde. Tilsæt resten af ingredienserne (på nær majsstivelse og madkulør), og skru ned for varmen. Lad saucen simre i ca. 30 minutter under låg, til den er tyknet let.
  4. Hæld saucen gennem en sigte, så grøntsager frasorteres, og hæld saucen tilbage i gryden. Hvis den er for tynd, så rør evt. lidt majsstivelse sammen med koldt vand i en skål, og rør det i saucen, til den har den ønskede tykkelse.
  5. Lad saucen simre yderligere et par minutter, smag til med salt og peber, og tilsæt evt. lidt madkulør.

Sponsoreret indhold