Find din indre konditor frem, fordyb dig i kagebagningen, og lad de lækre kageelementer af marcipan, æble og kardemomme gå op i en højere enhed i de her mazarinmuffins!
af Louisa Lorang.28.02.2023Foto: Rikke Westesen.
18 stk
Ingredienser
170 g smør
1 æble
2 spsk. rørsukker
2 tsk. stødt kardemomme
150 g marcipan
150 g sukker
2 æg
1 knivspids salt
2 spsk. hvedemel
1 håndfuld mandler eller mandelflager
Flormelis til drys
18 minimuffinforme af papir
Sådan laver du mazarinmuffins med æble og kardemomme
Tænd ovnen på 175°, og sæt minimuffinformene klar på en bageplade. Tag smør ud af køleskabet, så det bliver blødt.
Skyl æblet, og skær det i små tern. Vend dem med rørsukker og kardemomme.
Riv marcipan, og pisk marcipan sammen med sukker og 150 g smør i en anden skål med en elpisker. Tilsæt æg, salt og mel, og pisk det godt sammen.
Smelt 20 g smør i en kasserolle, og brug det til at smøre minimuffinformene. Hæld dejen heri.
Hak mandler groft. Fordel æbletern i minimuffinformene, og drys med mandler.
Bag muffinsene i ovnen i ca. 20 minutter. Servér dem lune eller ved stuetemperatur med et drys sigtet flormelis på toppen.