Denne uges kit har fokus på selvforkælelse, og vi opfordrer jer derfor til at spise morgenmaden ude. IN har fundet flere steder, der serverer velsmagende morgenmad i hyggelige omgivelser.
Aarhus
Juliette Café og Brasserie - Jægergårdsgade 54, 8000 Aarhus C
Juliette serverer klassisk fransk morgenmad - her kan du få en ægte fransk Croque Monsieur eller Croque Madame, og så serverer de gode crossianter, friskbagt brød, fromage blanc og andet pariser-morgenmad. De serverer morgenmad mandag til fredag kl. 10 – 12 og brunch lørdag og søndag kl. 10-14.
København
Møller kaffe og køkken - Nørrebrogade 160, 2200 København N
På Møller kaffe og køkken serverer de morgenmad hele dagen, og deres vigtigste fokus er gode råvarer serveret i hyggelige og afslappede omgivelser. Her sammensætter du selv din morgenmad, så du kan få lige præcis den morgenmads-kombination, som du er i humør til.
LÆS OGSÅ: WEEKEND BREAKFAST KIT | Den grønne
Frederikshavn
Cafe2takt - Søndergade 18A, 9900 Frederikshavn.
Café2takt serverer hver lørdag og søndag brunch i tidsrummet 10.00-13.30, samt på alle helligdage. Her serveres en klassisk café brunch-tallerken med lidt af det hele. Alt fra amerikanske pandekager og græsk yoghurt til nordjyske oste og hjemmelavet nutella
Aalborg
Penny Lane - Boulevarden 1, 9000 Aalborg.
Penny Lane er et fantastisk miskmask af hyggelig café, konditori og boutique. Lørdag og søndag i tidsrummet 10-13 serverer Penny Lane deres luksus brunch, og derudover har caféen et skønt udvalg af hjemmebagte boller med forskelligt pålæg.