Aftensmad

Langtidsstegt kylling i stegeso

Denne langtidsstegte kylling i stegeso er krydret i en lækker græsk-inspireret variation. Stegesoen gør kødet ekstra mørt og lækkert. Få opskriften her!
af Carsten Kyster.7.06.2021Foto: Martin Bjørn.

At lave langtidsstegt kylling i stegeso er forbundet med hygge. Retten passer sig selv i ovnen, og resultatet er lækkert og saftigt kød.

Ingredienser

  • 1 stor kylling
  • ½ bundt citrontimian
  • 3-4 spsk honning
  • 1 usprøjtet citron
  • Salt og peber

Salatdressing

  • 2 dl yoghurt naturel
  • 2 spsk olivenolie
  • 2 spsk æbleeddike
  • 2 tsk dijonsennep
  • Salt og peber

Tilbehør

  • 200 g blandede salatblade
  • Brød

Sådan laver du langtidsstegt kylling i stegeso

  1. Skyl citrontimianen rigtig godt, og hak bladene groft. Gem stilkene.
  2. Smør kyllingen godt ind i honning, og drys den med citrontimian.
  3. Skær nogle dybe lommer i citronen, og kom timianstilkene i. Pres citronen ind i kyllingen, og krydr den med salt og peber.
  4. Sæt den i et ovnfast fad/stegeso, og steg den midt i ovnen på 100° i ca. 3 timer.
  5. Tag kyllingen ud af ovnen, og lad den hvile i ca. 10 min. Skær den derefter ud i passende stykker.
  6. Rør ingredienserne til dressingen sammen, og server din eksotiske udgave af langtidsstegt kylling med salat, dressing og brød.

Sponsoreret indhold