Lejlighed

Da vi så Julies Insta-profil, fik vi øjeblikkeligt lyst til at male: ”Det er en undervurderet overflade, som ofte glemmes”

AF: af Julie Illemann Mortensen og Loulou Wittenburg. Redigeret til web. Foto: @juliehsten
15.11.2022
Julie Henriette Stenbergs Insta-profil er som en slikbutik for farveelskere. Få hendes bedste tips her.

Hvor de fleste kun maler væggene, har Julie inddraget de fleste overflader: Hun har malet både vægge, vindueskarme og lofter. Sammen med de farvede gardiner, chunky møbler og masser af kreative indretningstvist, har hun skab et helstøbt farveunivers.

Få hendes bedste tips her!

Hvad er dit bedste indretningstip?

– Vær ikke bange for at blande forskellige former og farver, nyt og gammelt. Følg mave­fornemmelsen, og vælg det interiør, som gør dig glad. Et mere konkret tip er at tjekke Etsy, hvis du leder efter noget, som alle andre ikke har. Jeg synes, det trendy Ultrafragola-spejl er så flot, men det er alt for dyrt, så jeg brugte det som inspiration. Søgeordene "Memphis", "Ettorre Sottsass" og "organisk formet" førte mig til en fantastisk, bølget vintagelampe, der havde hængt i et tysk galleri i 10 år. Nu hænger den i gangen hjemme hos mig, og jeg har fået så mange komplimenter for den. Husk blot en god portion tålmodighed, for det er ikke givet, at de bedste fund er blandt de første søgeresultater.

Hvad finder man aldrig hjemme hos dig?

– Man skal aldrig sige aldrig, men generelt elsker­ jeg unikke genstande og møbler. I den lejlighed­, vi bor i nu, har vi faktisk ingen møbler fra Ikea. Det er måske lidt naivt at tro, at man aldrig finder noget fra Ikea i mit hjem, men lige nu er det i hvert fald sådan, og det er jeg glad for.

Hvad er dit drømmekøb til boligen?

– Jeg ønsker mig lampen Grounded Lightpost af Jacob Egeberg – den er så interessant og cool! En ægte samtalestarter. Og hvis jeg havde haft plads, ville jeg gerne have en Trybo-loungestol, designet i 60'erne af den norske møbeldesigner Edvin Helseth. Jeg må jo hellere sørge for også at promovere norsk design, når jeg får chancen.

Hvad er dit bedste tip til farver i indretningen?

– Måske synes du, det bliver for meget at male alle fire vægge i en stærk farve, men hvad med at male loftet? Det er en undervurderet overflade­, som ofte glemmes, men et malet loft gør så meget­ for et rum. Prøv det, og husk: Du kan altid­ male om, hvis du ikke kan lide det. Så det er faktisk slet ikke så skræmmende.

Besøg Julie Stenbergs farverige hjem

Hvem?
På sin Instagram deler­ Julie Henriette Stenberg, der arbejder som projektleder i et reklamebureau, farverige hverdagsglimt.

Hvad?
Lejlighed i Oslo

juliehsten_instaprofil_stue_farver
sofabord_chunky_stilcrush
juliehsten_stilcrush

Vinduet er malet med Forest Green fra Kika Colors

reform-koekken_farverigt

Køkkenet er fra Reform

koekken_boligreportage_muller-lampe_reform

Lampen er fra Muller Van Severen.

Følg Julie på Instagram

Sponsoreret indhold