Herunder får du endnu en opskrift fra Annemette Voss' søde univers, nemlig på 'Lyntrøfler med brombærstøv'. God fornøjelse!
Antal ca. 30 stk. / Arbejdstid 20 min. / Bagetid 30 min.
Trøffelmasse:
½ god polynesisk vaniljestang
150 g flormelis
80 g god kakao
1 pasteuriseret æggeblomme
½ dl piskefløde
1-2 tsk rå lakridspulver
Pynt
1 dl brombærstøv (kan købes i velassorterede supermarkeder) el. kakao
Sådan gør du:
Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab nænsomt kornene ud. Mas dem sammen med en smule af flormelissen. Rør vaniljesukkeret sammen med de øvrige ingredienser til en helt glat masse. Stil den på køl i 30 minutter, til den er blevet fast og kan rulles til kugler.
Tril kuglerne i pulveriseret, frysetørret brombærstøv. Opbevar trøflerne i en beholder med tætsluttende låg i køleskabet.