Desserter og kager

JULEOPSKRIFT | Vaniljekranse

Her får du opskriften på en klassisk og uundværlig julesmåkage i den søde juletid - nemlig lækre og sprøde vaniljekranse.
af Cookie 30.11.2015

Vaniljekranse med pinjekerner

Bagetid: 10 minutter.
Antal: ca. 40 stk.

De bløde, cremede pinjekerner giver smag og struktur til vaniljekransene. Stil dem på kaffebordet juleaften, så bliver det med garanti ”aften med gevalt.”

Prøv også Mette Blomsterbergs opskrift på vaniljekranse her!

Ingredienser:

  • 1 vaniljestang
  • 125 g sukker
  • 200 g hvedemel
  • 50 g mandelmel
  • 75 g pinjekerner
  • 200 g smør
  • 1 æg
  • en sprøjtepose med stjernetylle

LÆS OGSÅ: Julens lækreste kager og konfekt

Fremgangsmåde:

Skær vaniljestangen i mindre stykker, og blend dem med sukker i en minihakker.

Bland hvedemel og mandelmel i en skål.

Smuldr smørret i melblandingen, tilsæt vaniljesukkeret og de hakkede pinjekerner, og saml dejen med ægget.

Tænd ovnen på 200°.

Fyld dejen i en sprøjtepose med stjernetylle, og sprøjt små kranse ud på en bageplade beklædt med bagepapir.

Bag vaniljekransene i ovnen i 6-8 minutter, til de er let gyldne.

Få flere lækre opskrifter og bagetips i det splinternye konfekt- og kagemagasin Cookie, som du får med helt gratis, når du køber FEMINA denne uge.

Sponsoreret indhold