Ingredienser til den italienske trifli:
(8 personer)
200 g gyldent rørsukker
3 dl vand
1 dl Limoncellolikør
300 g blåbær
½ tsk arrowroot (arrowroot er pilerodsstivelse og kan købes i helsekostbutikker)
2 spsk koldt vand
5 æg
250 g mascarpone
6 toppede spsk lemon curd
1 Pandoro-kage el. Panettone (Pandoro og panettone er sødt italiensk brød/kage, som kan købes i specialbutikker og enkelte supermarkeder. Alternativt kan du brue sandkage)
5½ dl piskefløde
1 håndfuld ristede mandelflager
Sådan laver du den italienske trifli:
Opløs halvdelen af sukkeret i 3 dl vand i en mellemstor gryde over middel varme. Lad det koge i 5 min. under jævnlig omrøring. Hæld ¾ dl af sukkersiruppen i en skål, hæld Limoncelloen i, rør godt rundt, og sæt det til side for at køle af.
Hæld størstedelen af blåbærrene i gryden med resten af sukkersiruppen, og lad det koge over middel varme i 2 min. indtil bærrene begynder at frigive nogle af deres safter. Gem et par blåbær til pynt. Rør arrowroot-pastaen lind med 2 spsk koldt vand. Hæld blandingen i gryden med blåbærrene og lad det koge i yderligere et minut under jævnlig omrøring. Lad det køle af.
Del æggene i hvider og blommer. Hæld æggeblommerne og resten af sukkeret i en stor skål og pisk det lyst og tykt. Pisk mascarpone og lemon curd i. Pisk i en anden ren og tør skål æggehviderne sammen, indtil der dannes bløde toppe. Vend forsigtigt mascarpone- og lemon curd-blandingen i.
Skær Pandoro-kagen i 2 cm tykke skiver og læg et lag i en stor 1,5 l glasserveringsskål. Pensl med en tredjedel af Limoncello-siruppen og fordel dernæst en tredjedel af mascarponeblandingen ovenpå. Slut af med en tredjedel af blåbærrene og deres sirup. Gentag lagene i yderligere to omgange.
Pensl til sidst kagen med den resterende Limoncellosirup, og sørg for at det øverste lag består af mascarponeblandingen. Dæk skålen til med madlavningsfilm, og sæt den på køl i 5 timer eller natten over. Pisk fløden til blødt flødeskum inden servering og fordel det ligeligt ud over triflien. Drys den lækre trifli med blåbær og ristede mandelflager.
Prøv også:
Trifli med hvid chokolade og rabarber
Trifli med svesker og makroner