Desserter og kager

Han laver verdens bedste chokolade

Mikkel Friis-Holm har ad flere omgange cementeret sin position blandt verdens bedste chokolademagere. Her får du to af hans bedste opskrifter!
af Eilen Anthoniussen / Foto: Betina Hastoft21.05.2014

Mikkel Friis-Holm deltog i weekenden i International Chocolate Awards i Firenze, og han endte med den strålende guldmedalje om halsen for sin mørke chokolade. Derudover bringer han to sølvmedaljer i samme kategori og én for mælkechokoladen Dark Milk 65% med sig hjem.

Få Mikkel Friis-Holms opskrift på en lækker chokoladekage uden mel!

Mikkel Friis-Holm er berømt for sine gode chokolader, specielt af den mørke slags. Han har gennem de sidste mange år specialiseret sig i den gode chokoladesmag, der blandt andet involverer bæredygtighed. I sit arbejde med at dyrke den allerbedste kakaobønne, har han nemlig investeret i et Danida-projekt i Honduras og Nicaragua, som giver bønderne mulighed for at dyrke de allerbedste kakaobønner på ordentlige vilkår.

Prøv også Mikkel Friis-Holms opskrift på nemme chokolademuffins!

Gennem sin karriere har chokoladekokken høstet en del anerkendelse for sine chokoladedrømme. Redaktionen ønsker også at fejre chokolademagerens gode resultater og serverer endnu flere chokoladelækkerier i galleriet herunder.

Find flere lækre opskrifter her:

Sponsoreret indhold