30 hasselnødder (ca. 50 g)
10 g sukker
1 knivspids havsalt
50 g kold nougat
Frysetørret kirsebærpulver
Se også: Konfekt med nye smagsoplevelser
Rist hasselnødderne i ovnen i ca. 5 minutter ved 200°, og gnid skallerne af i et viskestykke. Læg 20 hasselnødder til side, og hak resten groft.
Smelt sukkeret til karamel i en lille, tykbundet gryde, og rør de hakkede hasselnødder og salt i. Hæld massen ud på et stykke bagepapir, og lad den køle helt af. Hak den fint.
Tag et lille stykke nougat, dyp det i hasselnøddeknaset. Form det rundt om en hasselnød, og placér den på et skærebræt beklædt med bagepapir. Gentag med alle hasselnødder. Sæt skærebrættet i køleskabet i ca. ½ time. Rul nødderne i frysetørret kirsebærpulver, og gem dem i en lufttæt beholder i køleskabet indtil servering.
Se også: Hvid gløgg er det nye sort
Du kan købe frysetørret kirsebærpulver i specialbutikker, fx på specialkoebmanden.dk
Se endnu mere konfekt med nye smagsoplevelser i galleriet nedenfor.
Prøv også: Klassiske nemme havregrynskugler