Desserter og kager

Islagkage med chokoladebund

Lav en islagkage med den mest svampede chokoladebund, og nyd den til en festlig lejlighed eller bare på en festlig hverdag.
af Trine Hahnemann / Foto: Lars Ranek20.06.2016

Den her islagkage er perfekt til en særlig lejlighed, hvor du gerne vil forkæle nogen, du holder af, med et køligt, sødt og himmelsk stykke kage. I den her udgave er isen lavet helt fra bunden, men hvis du har travlt, så kan du sagtens bruge færligkøbt is, og så er det virkelig en nem kage at lave. Husk bare at vælge en vaniljeis i god kvalitet, lad den tø en smule op, tilføj krokant og frys ned igen. Prøv også: Islagkage med jordbær

Islagkage med chokoladebund

Sådan gør du:
  • 4 store æg
  • 120 g sukker
  • 30 g kakao
  • 1 knivspids salt
  • 200 g sukker
  • 12 æggeblommer
  • 150 g sukker
  • 1 liter piskefløde
  • 100 g chokolade
  • 20 g smør
  • 200 g nippede jordbær
  • 100 g hindbær
  • 100 g blåbær
Islagkage af koldskål og friske jordbær

Sådan laver du islagkage med chokoladebund:

  1. Chokoladebund: Beklæd en springform på 28 cm med smurt bagepapir. Del æggene i blommer og hvider. Pisk æggehviderne stive, og pisk derefter den ene halvdel af sukkeret i lidt efter lidt, til æggehviderne er skinnende og meget stive. Pisk æggeblommerne med den anden halvdel af sukkeret, til de er tykke og lysegule. Sigt kakao og salt i æggemassen. Fold forsigtigt æggehviderne i æggemassen. Fordel dejen i den smurte springform, og bag bunden i 10 minutter ved 180°. Køl den af på en rist.
  2. Krokant: Drys sukkeret på en tør pande, og smelt det ved medium varme. Hæld massen ud på et stykke bagepapir. Lad krokanten størkne og blive helt kold. Knus den så, til den er mellemfin.
  3. Is: Pisk æggeblommerne med sukker, til det er lysegult og skummende. Kog fløden op, og rør den i æggemassen lidt ad gangen. Del portionen i 2, og frys begge på en ismaskine. Lige inden isen fryser, tilsættes halvdelen af krokanten i hver. Læg den bagte bund i en springform, og hæld isen over. Pak formen ind i flere lag plastfolie, og frys den. Smelt chokoladen og smørret over vandbad. Dyp en teske i chokoladen og 'kast' chokoladen på kryds og tværs over kagen. Servér islagkagen med bærrene anrettet i 3 skåle.

Sponsoreret indhold