Desserter og kager

Konfekt med solbærganache

Konfekt behøver langt fra altid at betyde nougat og børnenes kunstfærdige marcipanfigurer med frugtfarve! Prøv den helt specielle konfekt med solbærganache med kanel og overtræk af mørk chokolade.
af Dorthe Plechinger, Foto: Heidi Lundsgaard17.11.2011

Her er den ultimative opskrift til dig, der synes, konfekt skal være mere og andet end marcipan med nougat.

Selvom solbærganache lyder avanceret, er det ikke sværere at lave end så meget andet konfekt

Konfekt med solbærganache

ca. 50 stykker delikat konfekt

Det skal du bruge
Solbærpuré:
500 g solbær
50 g sukker

Solbærganache:
15 g honning
120 g solbærpuré
55 g fløde
30 g smør
390 g mælkechokolade, fx Tanariva fra Valrhona
3 tsk vodka
4 kanelstænger

Drømmer du om at lave konfekt som Mette Blomsterberg? Værsgo, 4 skønne opskrifter på Mette Blomsterbergs konfekt

Sådan gør du
Solbærpuré: Kog solbær og sukker. Blend og sigt pureen.

Solbærganache: Vej fløde og puré af. Giv solbærpuré, fløde, honning og kanelstænger et opkog, og lad det trække i 30 minutter. Tag kanelstængerne fra.

Smelt chokoladen.

Læs også: Karamelliseret hvid chokolade med havsalt

Varm flødeblandingen let op. Hæld den over den smeltede chokolade af flere omgange. Rør fra midten og ud med en gummispatel.

Tilsæt smør og vodka. Blend med en stavblender.

Beklæd en alubakke eller lignende med film. Hæld ganachen i så der er et lag på ca. 1 cm. Lad den stå køligt, men ikke i køleskab, til dagen efter.

Smør et tyndt lag tempereret chokolade på overfladen og lad det tørre. Vend ganachen om og befri den for film. Skær i passende stykker og dyp i mørk chokolade.

Få også opskriften på Ganache-juletræer

Sponsoreret indhold