Desserter og kager

Hjemmelavet is med avocado og pistacie

Avocado og pistacie er et perfekt match. Denne cremede is indeholder begge dele, og du kan lave den helt selv.
af Camilla Biesbjerg Markussen / Foto: Betina Hastoft27.01.2020

Avocado behøver ikke blot at nydes i en salat eller oven på et stykke rugbrød.

Den her opskrift på pistacie-is indeholder avocado og kondenseret mælk, der tilfører den helt perfekte sødme.

Hjemmelavet is med avocado og pistacie

Antal: 6 personer

Det skal du bruge for at lave hjemmelavet is med avocado og pistacie

  • 1 moden avocado
  • 1 dåse kondenseret mælk (397 g)
  • 200 g pistaciemasse
  • ½ citron
  • 5 dl piskefløde
  • 60 g saltede pistacienøddekerner
  • evt. lidt tørrede kornblomster

TIL SERVERING:

  • 6 færdigkøbte isvafler

Sådan laver du hjemmelavet is med avocado og pistacie

  1. Flæk avocadoen, fjern stenen, og skrab avocado-kødet ud.
  2. Blend avocadokød, kondenseret mælk, pistaciemasse og citronsaft godt sammen i en blender eller foodprocessor til en helt glat og jævn masse.
  3. Pisk fløden til skum i en skål med en elpisker, og vend det sammen med pistaciemassen til en jævn og luftig iscreme.
  4. Hak 50 g af pistacienødderne fint, og vend dem i iscremen.
  5. Hæld iscremen i en fryseegnet beholder.
  6. Hak de sidste 10 g pistacienødder groft, og drys dem på toppen af isen, evt. sammen med tørrede kornblomster.
  7. Dæk beholderen med husholdningsfilm, og sæt den i fryseren i mindst 6 timer.
  8. Lav kugler af isen med en isske, og servér dem i skåle eller sprøde vafler.

LÆS OGSÅ: Opskrift på smoothie med avocado

https://imgix.isabellas.dk/madogbolig/call_to_action/nyhedsbrev_banner_mad.jpg

Sponsoreret indhold