Fisk og skaldyr

æble- og sennepssild

Det er nemt at lave sine egne æble- og sennepssild.
af Marie Melchior. Foto: Betina Hastoft.22.03.2010

Det er nemt at lave sine egne æble- og sennepssild.

ÆBLESILD
(6 personer)
1 glas kryddersild
1 dl cremefraiche 18 pct.
2 spsk mayonnaise
½ rødløg
1 rødt æble
2 spsk hakkede cornichoner
½ bdt. persille

Rør cremefraiche og mayonnaise sammen. Hak rødløg og æbler i terninger og bland dem i cremefraicheblandingen sammen med cornichoner. Klip sildefileterne i mindre stykker med en saks og vend dem i dressingen.

SENNEPSSILD
(6 personer)
1 glas marinerede sild
1 bdt. dild
1 dl cremefraiche 18 pct.
1 spsk hvidvinseddike
2 spsk ravigotte
1 tsk grov sennep

Hak dilden og rør den med cremefraiche, hvidvinseddike, ravigotte og grov sennep. Klip de marinerede sildefileter i mindre stykker med en saks. Bland sildestykkerne i cremefraiche-blandingen.

Se flere sildeopskrifter:

Sildetapas på knækbrød

Matjesfileter i fad

Citronsild på glas

Sildeburger med syltede løg

Sponsoreret indhold