Tilbehør

Bagte rodfrugter

Prøv denne herlige vinterret med et stykke grillet kød til.
af Anna Hedegaard9.12.2008Foto: Jakob Valling
  • 1 spsk. gule sennepsfrø
  • 4 dl græsk yoghurt
  • 2 spsk. hakket persille
  • 2 spsk. hakkede blandede krydderurter (estragon, kørvel, basilikum, koriander)
  • 1 fed hvidløg
  • Revet skal af 1 økologisk citron
  • Salt og peber
  • 2 kg blandede rodfrugter (rødbede, gulerod, pastinak, persillerod, selleri og kartofler)
  • Olivenolie
  • Salt og peber
  • Lidt hakket persille til pynt

Kog sennepsfrøene op i koldt vand 3 gange, hæld vandet fra gennem en sigte, og afkøl. Rør yoghurt med de hakkede krydderurter, finthakket hvidløg, citronskal og sennepsfrø. Smag til med salt og peber. Lad cremen stå og trække en times tid, mens du laver de bagte rodfrugter, så træder smagen rigtigt frem.

Skræl rodfrugterne, og skær dem i mundrette stykker. Læg dem i en bradepande beklædt med bagepapir, vend dem i olivenolie, og krydr med salt og peber. Bag dem i ovnen ved 170º i cirka 45 minutter. Anret rodfrugterne i en lille skål, og kom en klat krydderurtecreme øverst. Pynt med lidt hakket persille.

Sponsoreret indhold