(6 personer)
6 stykker pighvarfilet a ca. 100 g
salt og peber
olivenolie
200 g mangetout-ærter
1 spsk smør
Sauce:
1 skalotteløg
25 g smør
1 dl Noilly Prat
1 knsp. safran
5 dl fiskefond
1 dl piskefl øde
5 spsk cremefraiche 38 pct.
1 citron
1 lakridsrod
salt og peber
Begynd med saucen. Skær skalotteløg i fine små terninger. Smelt smørret i en gryde og sauter løget til det er klart. Hæld Noilly Prat på sammen med safran og kog ind til der næsten ikke er mere væde. Hæld fiskefond på og kog
1/3 ind. Hæld fløde og cremefraiche i saucen. Riv skallen fint af en halv citron. Riv ca. en teske lakridsrod. Smag saucen til med revet citronskal, salt og peber og evt. mere citronsaft og revet lakridsrod. Opvarm olivenolie på en pande. Krydr pighvarfileterne med salt og peber. Steg fisken på panden i ca. 2-3 min. på hver side. Opvarm smør på en anden pande og lynsteg mangetoutærterne. Anret pighvarfileterne i dybe skåle med sauce udover og pynt med mangetout-ærterne. Riv evt. mere lakridsrod ud over.
Se de andre retter i den lækre perlende tre-retters festmenu
Pighvar med lakridsrod i Noilly Prat-sauce:
Mosbacher Riesling Kabinett Trocken 2008
Tysk riesling fra Pfalz har en naturlig krydret og mineralsk smag kombineret med en spændstig syre, som gør den skabt til fisk og Lakridsrod. De økologisk dyrkede vine fra Mosbacher er blandt regionens ypperste.