Fisk og skaldyr

Ceviche af jomfruhummer

En super frisk og simpel måde at tilberede en forret med jomfruhummer på.
af Helle Brønnum Carlsen og Louise Beck Brønnum. Foto: fra kogebogen Sæson.22.08.2018

Ceviche er en betegnelse for rå fisk marineret i citrussaft. Retten stammer oprindeligt fra de latinamerikanske lande, hvor den er meget populær.

Kendtegnet ved ceviche er, at dens eneste tilberedningsmetode består af en lynmarinering i citrus, og herefter er den klar til servering.

Det er en god ide, at bruge helt frisk fisk eller fryse fisken ned i 24 timer inden brug, da tilberedningsmetoden til ceviche ikke dræber bakterier.

PRØV OGSÅ: Salat med jomfruhummer, rød grapefrugt og avokado

Opskrift på ceviche af jomfruhummer

Antal: 2 personer

Det til du bruge for at lave ceviche af jomfruhummer:

  • 6 store jomfruhummerhaler
  • Saft fra 4 lime
  • 1 fed hvidløg
  • 1 cm ingefær
  • 4 stængler koriander
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. sukker
  • ½-1 lille skalotteløg
  • ½ rød chili

LÆS OGSÅ: Grillet jomfruhummer med gremolata

Sådan laver du ceviche af jomfruhummer

  1. Pil jomfruhummerne som på billedet, og husk at fjerne den sorte streng i midten.
  2. Bland limesaft, revet hvidløg og ingefær samt korianderstængler i en skål – gem lidt blade til pynt.
  3. Lad det stå i 10 minutter.
  4. Hæld saften fra, og sæt til side. Smag til med salt og sukker.
  5. Hak skalotteløg i fine, små tern og chilien i fine, små ringe uden kerner.
  6. Vend begge op i marinaden, og hæld den straks over jomfruhummerne.
  7. Pynt med korianderblade, og servér straks.

PRØV OGSÅ: Ceviche med laks, soja og citrongræs

Sponsoreret indhold