Grøntsager fra havet | 3 opskrifter med tang
Suhrsmad.dk
TÆRTE MED TANG OG KARTOFLER
Ingredienser:
Tærtedej- 100 g koldt smør
- 150 g hvedemel (ca. 2½ dl)
- ½ tsk fint salt
- ½ spsk koldt vand
Fyld
- 1½ dl klippet tørret tang , ⅔ savtang og ⅓ langfruktig klørtang (totalt 18g)
- 1 liter vand
- 3 æg
- 2½ dl syrnet naturel 0,5%, ,mælkeprodukt
- 3 små knuste fed hvidløg
- 1 tsk tørret rosmarin
- ½ tsk groft salt
- friskkværnet peber
- 400 g kartoffler
- 75 g Revet ost til gratinering
LÆS OGSÅ: SUNDHED | Derfor skal du spise tang
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Dej:
Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i melet indtil det ligner revet ost.
Tilsæt salt og vand. Saml hurtigt dejen og tryk den ud i en tærteform (ca. 22 cm i diameter).
Stil den tildækket i køleskabet i mindst 1/2 time. Forbag bunden midt i ovnen.
Se flere lækre opskrifter på suhrsmad.dk
Tangbog.dk
AVOCADOSALAT MED BLÆRETANG
Ingredienser:
- Blæretang
- Avocado
- Citron
- Grøn og/eller lilla shiso
- Syltet ingefær (gari) i egen saft
- Wasabi
LÆS OGSÅ: 6 grunde til at spise flere blommer
Frisk blæretang høstes i rent vand. De yderste skud, ca. 2-3 cm lange, evt. med blærer, klippes af og vaskes i saltvand. Skuddene blancheres i kogende vand ganske kort, hvorved de skifter farve fra gulbrun til lysegrøn (se billedet nedenfor). Skuddene afkøles i isvand, aftørres og lægges i lidt citronsaft. Avocado skrælles og skæres i terninger. Terningerne vendes i en lage af lidt wasabi-pulver opløst i saften fra syltet ingefær sammen med lidt hakket ingefær. Grønne og/eller lilla shiso-blade hakkes i stykker og vendes let med avocadoterningerne. Blæretangen blandes i og salaten serveres.
For flere spændende opskrifter med tang besøg tangbog.dk
Tangbog.dk
HØRFRØBRØD MED TANG
Ingredienser:
- 10 g blandet tang (tørret søl, søsalat og vingetang)
- 60 g hørfrø
- 30 g solsikkefrø
- 30 g græskarkerner
- 60 g grove havregryn
- ½ pakke gær
- ½ spsk salt
- 500 g mel
Der laves en blanding på 10 g af lige mængder finthakket tørret søl, søsalat og vingetang.
En dej fremstilles af ½ liter koldt vand, 60 g hørfrø, 30 g solsikkefrø, 30 g græskarkerner, 60 g grove havregryn, tangblandingen, ½ pakke gær, ½ spsk salt og 500 g mel.
Dejen tildækkes i et fad og står et koldt sted og hæver i 15-20 timer. Dejen lægges på et klæde oven på et lag fuldkornsmel, foldes sammen og overdrysses med rigeligt fuldkornsmel. En støbejernsgryde sættes i en ovn og varmes op til 250 grader. Dejen lægges i gryden med låg på, og brødet bages i ca. 40 min, de sidste 10 min uden låg, så skorpen bliver brun.
Vil du vide mere om tang i madlavning, så køb bogen 'Tang – Grøntsager fra havet' af Ole G. Mouritsen