Fermentering er blevet ekstremt populært, og det skyldes blandt andet, at fermenterede fødevarer har mange gavnlige virkninger for kroppen. Det oprindelige formål med fermentering var at opbevare eller konservere maden, men det har udviklet sig til en praksis, som også handler om at udvikle og fremhæve smagsnuancer. Her får du to opskrifter fra bogen ’Fermentering – kraut, kimchi og kombucha’.
LÆS OGSÅ: Hvad er fermentering?
UDSTYR:
INGREDIENSER:
FREMGANGSMÅDE:
1. Fjern de to yderste blade fra kålhovederne, skyl dem fri for jord, og læg dem til side til senere brug.
2. Skær kålhovederne i kvarte, og fjern den inderste kerne fra hver kvarte. Kernestykkerne kan du bruge i en anden ret.
3. Snit kålen i 1 cm brede strimler.
4. Skær den tørrede tang i 4 til 5 cm lange tynde strimler.
5. Pil hvidløget, og hak det fint.
6. Vej kålstrimler, salt og de øvrige ingredienser af, og kom det hele i en stor røreskål.
7. Læg kræfter i, og masser saltet ind i kålblandingen med rene hænder, til den afgiver sin saft. Det tager ca. 5 til 10 minutter.
8. Kom kålblandingen ned i patentglasset sammen med den udvundne saft, der nu udgør saltlagen.
9. Pres det hele godt ned i glasset med dine hænder, så det dækkes helt af saltlagen. Hvis du har masseret kålen tilstrækkeligt, vil der være nok lage til at dække det hele. Hvis der mod forventning ikke er nok, kan du tilføje lidt ekstra lage (blandingsforhold: 20 g salt til 1 l vand).
10. Find de yderste kålblade frem, og fold dem sammen, så de passer til glassets bredde. Læg dem omhyggeligt ned over kålen i patentglasset, og pres det hele ned under lagen.
11. Sørg for, at der er 3-4 cm luft foroven i patentglasset, luk det, og stil det til at fermentere på en tallerken et skyggefuldt sted.
12. Lad kålen fermentere i 21 til 28 dage, ideelt set ved en temperatur på mellem 18 og 20 grader. Er temperaturen varmere end dette, kan det gå stærkere, er den koldere, kan det gå langsommere.
13. Glasset skal åbnes hver dag for at frigive det tryk, fermenteringsprocessen danner. Det er særligt vigtigt i de første 5 til 7 dage, hvor fermenteringen går stærkt, og kålen bobler af kuldioxid. Når det ikke bobler så intenst mere, kan du åbne glasset med flere dages mellemrum og til sidst undlade det helt.
14. Smag på kålen på den 21. dag eller før, afhængigt af temperaturen. Hvis den ikke er sur nok, kan du lade den fermentere videre. Smag på den løbende indtil den 28. dag, hvor den bør være klar.
15. Stil krauten på køl. Den er nu spiseklar.
Du kan bruge en hvilken som helst blanding af tørret tang. Salturt, som også kaldes kveller, er en marskplante, der gror nær kysterne. Du kan være heldig, at din fiskehandler sælger den henover sommeren, eller at du kan sanke den ved danske kyster. Opskriften fungerer fint uden eller med en anden urt som erstatning.UDSTYR:
1½-liters patentglas (gerne lige så højt, som en asparges er lang)
kniv
køkkenvægt
målebæger
INGREDIENSER:
FREMGANGSMÅDE:
12. Stil aspargesene på køl. De er nu spiseklar.
LÆS OGSÅ: FERMENTERING | Marokkanske syltede citroner og syltede grønne tomater