Grønt

Pikant majsbrød med chili

Majsbrød er perfekt som tilbehør til middagen eller som snack til din picnic. Få opskriften på lækkert, pikant majsbrød med chili her!
af Kirsten Skaarup.20.05.2009Foto: Jacob Termansen.
4 personer

Ingredienser

  • 50 g groft majsmel
  • 50 g fint majsmel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk salt
  • ½ dl majsolie
  • 1½ dl yoghurt
  • 1 majskolbe (eller tilsvarende mængde frossen majs)
  • 1 chili
  • 1 æg
  • 100 g cheddarost

Sådan laver du pikant majsbrød med chili

  1. Bland majsmelet med bagepulver og salt. Rør olie, yoghurt og majskerner i.
  2. Snit chilien fintog fjern kernerne.
  3. Tilsæt chilien sammen med et sammenpisket æg og reven ost.
  4. Fordel majsdejen i en smurt bageform, f.eks. en lagkageform eller en kvadratisk form, og bag brødet i en 200° grader varm ovn ca. 20 min.
  5. Skær majsbrødet i små stykker og server det lunt.

TIP: Server gerne den mellemøstlige nøddeblanding dukkah til sammen med en god frugtig olivenolie. Skær majsbrødet i små terninger og dyp dem først i olien og siden i nøddeblandingen.

Sponsoreret indhold