Danskerne elsker kaffe. Den mokkasorte bønne med den markante smag tiltaler os så meget, at Danmark er det fjerde mest kaffedrikkende land i verden, kun overgået af Island, Norge og Finland. Vi drikker 3-4 kopper i gennemsnit per dag, og mænd drikker lidt mere kaffe end kvinder.
Kaffen har en lang rejse bag sig og rummer mange spændende facetter. I dag er kaffe den mest udbredte drik i verden, den er blevet gourmet og nærmest et livsstilsprodukt. Det er kaffen plus historien om kaffen, der er interessant. Udvalget er kaffevarianter er stort - filterkaffe, espresso, instant kaffe eller Cafe Latte.
Læs mere om hvordan vi foretrækker vores kaffe.
"Kaffen har fået et kæmpe kvalitetsløft igennem vores tætte samarbejde med kaffebønder på globalt plan, en anerkendt ristemester og et erfarent og dedikeret hold af baristaer," forklarer barchef og barista Peter Ebdrup fra The Coffee Collective på Frederiksberg.
Der er opstået et marked for gourmet-kaffe, og kaffeeksperter rejser verden rundt for at finde den ultimative kaffe og taler om kaffe med "karameliserede, chokoladeagtige noter" eller "frugtige og florale noter".
Læs mere om kaffesorter, kaffens oprindelse og -varianter og opbevaring i galleriet nedenfor!