Juice & Saft

Vild med te

Der findes te til enhver smag, ethvert humør og i alle farver og varianter. Skal der skrues helt op for hygge barometret, skal din te serveres med mormor kage.
af Maria Permin Berger12.02.2013Foto: Claudi + Capion

Knap 85% af danskerne drikker te, og det er rent faktisk flere end der drikker kaffe, viser undersøgelse.

Undersøgelsen af danskernes te-vaner, som Analyse Danmark har foretaget for Brancheforeningen for Kaffe og Te viser ligeledes, at danske te-drikkere i stigende grad interesserer sig for kvalitet og teens oprindelse.

Te i alle farver
Samtidig er mange danskere blevet mere eksperimenterende, og prøver gerne forskellige varianter såsom grøn te, hvid te og rød te. Også teens sundhedsmæssige virkninger kan sandsynligvis have indflydelse på teens enorme popularitet i befolkningen.

Te er hyggeligt
Ifølge Analyse Danmarks undersøgelse er det sociale aspekt meget væsentligt for, at te hyppigt serveres i de danske hjem. Te er ens betydende med hygge for mange mennesker i alle aldre, idet man ofte samles omkring en varm kop te - særligt nu i den kolde tid. Faktisk svarer en fjerdedel af de adspurgte i undersøgelsen at de udelukkende drikker te, fordi det er hyggeligt. Undersøgelsen afslører også, at 80% af dem som ikke drikker te, alligevel har te i køkkenet.

Mange varianter
Te fås næsten i uendelige varianter og brygges efter mange forskellige traditioner. Måske er det ligeledes medvirkende til at mange får interesse for te. Der findes nemlig te til enhver smag og til ethvert humør. Den nyeste trend som endelig har ramt Danmark er Bubble Tea, som længe har været populært i blandt andet Berlin og New York. Bubble Tea stammer fra Taiwan, og er en forfriskende te, som også ser indbydende ud, da teen nemlig tilsættes de eksotiske Tapioca-perler eller Boba-kugler, der både giver smag og ser flotte ud.

Te-ABC
A for antioxidanter: Te har en fantastisk helsende effekt på kroppen. Udover at indeholde masser aroma og stort set ingen kalorier, er te fyldt med antioxidanter, som efter sigende er med til at forebygge kræft og styrke immunforsvaret.

B for Bubble Tea: Den nyeste trend indenfor te. Prøv den forfriskende og lidt sommerlige te, som fås i et utal af smagsvarianter. Teen kan dog også drikkes varm, når det er rigtig koldt. Bubble Tea-caféer popper i øjeblikket op mange steder i de større byer. Du kan også selv eksperimentere med teen. Ingredienserne, som blandt andet Tapioca-perlerne, fås i mange asiatiske supermarkeder.

C for Camellia sinensis: Det latinske navn for alle te-typers moderplante. Al te stammer fra denne plante. De friske skud bruges til fremstillingen af hvid te, de tørrede skud til grøn te, mens sort til fremstilles af knust og oxideret grøn te.

Sponsoreret indhold