Grønt

Ravioli med ricotta og græskar

Det sydlandske køkken er oplagt at kombinere med den kødfri tendens. Denne opskift på ravioli med ricotta, græskar og smørstegt salvie er en smagoplevelse, du sent vil glemme!
af Nadia Mathiasen / Foto: Chris Tonnesen fra bogen Flere kødfri dage13.03.2019

Hvis du elsker det italienske køkken, vil du helt klart også elske denne opskift på ravioli med ricotta, græskar og smørstegt salvie.

Der er ovenikøbet en opskift på, hvordan du laver din egen pastadej. Du vil ikke blive skuffet, og du kan servere denne kødfrie ret til mange anledninger.

Og mangler kødet, så passer retten også til at blive serveret sammen med det.

Nogle mener, at ravioli betyder lille majroe, som indholdet oprindeligt var af, mens andre foreslår en afart af det latinske raviolus, der er en lille kødbolle. Når du skal udstikke raviolierne, kan du ud over en kniv bruge fx et snapseglas eller en kagespore.

SE OGSÅ: Pesto - som mamma ville lave den

Ravioli med ricotta og græskar

Antal: 4 personer

Det skal du bruge for at lave ravioli med ricotta og græskar

  • ½ græskar fx hokkaido eller butternut
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 lille løg
  • 1 fed hvidløg
  • 125 g ricotta
  • 1 portion pastadej
  • 1 æg
  • 200 g smør
  • 1 bundt salvie
  • 2 spsk. pinjekerner
  • 1 spsk pecorino, revet eller i flager

Pastadej

  • 500 g typo 00-mel
  • 1 nip salt
  • 4 æggeblommer
  • 4 æg
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1-2 spsk. vand

Sådan laver du ravioli med ricotta og græskar

  1. Fjern indmaden i græskarret med en ske.
  2. Dryp med olivenolie, og steg græskarret mørt i ovnen ved 200° i cirka 45 minutter.
  3. Afkøl, og skrab 250 gram græskarkød ud.
  4. Kassér skrællen.
  5. Pil og hak løg og hvidløg, og sautér begge dele i olie i en lille gryde, til løgene er klare. Kom dem i en skål, og bland med det bløde græskarkød, ricotta, salt og peber.
  6. Drys lidt mel på bordet, og udrul to portioner pastadej.
  7. Fordel fyld rundt omkring på den ene dejplade, så der er god plads imellem det.
  8. Pensel med lidt pisket æg rundt om fyldet, og læg det andet lag pasta på. Tryk dejen ned omkring fyldet.
  9. Brun smørret i en gryde, og tilsæt salvie.
  10. Tag gryden af varmen.
  11. Kog raviolierne i cirka 3 minutter i rigelige mængder saltet vand og dryp af.
  12. Rist pinjekernerne på en tør pande.
  13. Servér raviolierne med den brunede salviesmørsauce, ristede pinjekerner og pecorino drysset på toppen.

Sådan laver du pastadej

  1. Kom mel og salt i en foodprocessor.
  2. Pisk æggeblommer, æg, olivenolie og vand sammen i en skål, og hæld det langsomt i foodprocessoren, mens den kører. Alternativt kan du ælte det hele sammen med hænderne.
  3. Tag dejen ud af foodprocessoren, når den har samlet sig, og tilsæt ekstra vand om nødvendigt.
  4. Ælt dejen med hænderne til en glat pastadej.
  5. Pak dejen ind i husholdningsfilm, og lad den hvile på køl i 1 time.
  6. Del dejen i mindre stykker, og rul dem ud på en pastamaskine, til de er cirka 2 mm i tykkelse.

TIP! Kom raviolifyldet i en sprøjtepose. 
Det gør det nemmere at fordele 
det på pastaen.

Opskriften er fra borgen: Flere kødfrie dage
Kogebogen er opfølgeren til Kødfri Mandag, som Nadia Mathiassen udkom med for to år siden. Ud over at skrive kogebøger er Nadia Mathiassen kvinden bag bloggen Foodfanatic.dk og leverer opskrifter til blandt andet magasiner. Bogen er blevet til sammen med madfotograf Chris Tonnesen og er inddelt efter de fire årtider. 
Flere kødfrie dage. 192 sider, 235 kr. (Strandberg Publishing).

https://imgix.isabellas.dk/madogbolig/call_to_action/nyhedsbrev_banner_mad.jpg

Sponsoreret indhold