Stue

14 stilfulde tv-møbler til din stue

AF: Tirsdag, 16. november 2021 - 14:00 (udgivet første gang maj 2017) - af Rita G. Dam / FOTO PR
16.11.2021
Svært ved at finde et smukt tv-møbel? Bare rolig. Vi har samlet 14 stilfulde af slagsen her, så du kan få masser af inspiration.

Det er sjældent, at fjernsyn og smuk indretning spiller særlig godt sammen. Stuens alter er ofte med til at definere, hvor sofaen skal stå, og så er der lige problembet med tv-møblet. Hvordan skal det se ud? Hvor stort skal det være? Og skal det hænge på væggen?

Du kan med det helt rigtige tv-bord få dit fjernsyn til at synes smukkere i indretningen. Enten så du ikke lægger mærke til det, eller hvor du får fremhævet det på bedste vis.

Sådan vælger du det rigtige tv-møbel

Du kan på mange måder sætte dit eget præg på tv-møblet. Du kan blandt andet finde 'alternative' møbler som hylder eller skænke, der som udgangspunkt ikke er lavet til at stå under fjernsynet. Det skaber et personligt look, du ikke finder så mange andre steder.

Ved at være mere kreativ i valget af tv-møbel, får du også et større udvalg og dermed mulighed for at finde et bord til tv'et, der passer til dit hjems stil og udtryk.

Nedenunder har vi samlet 12 forskellige tv-møbler, du kan blive inspireret af.

Inspiration:14 stilfulde tv-møbler til din stue

træreol

Et tv-møbel i træ er klassisk og simpelt på samme tid. Kommoden her er "jut" i eg fra Skagerak, der med sin størrelse egner sig perfekt som tv-møbel.

skænk i eg og plastik

Er du til det simple look, kan denne "jalousi" skænk fra Normann Copenhagen være det rette valg. Med denne kan du også nemt gemme teknik og ledninger væk.

blå opbevaringsbænk

Pift rummet op med et farverigt tv-møbel, som dette "octava 1" møbel fra Montana.

Skænk med skuffer

Er du til et tv-møblel, der løfter indretningen, kan denne "manhattan" skænk være et godt valg. Med sit elegante udtryk og minimalistiske design giver den æstetik til din indretning.

Reolsystem i egefinér

Dette reolsystem fra Moebe har et anderledes udtryk, der kan pifte din indretning op. Samtidig er det praktisk, da det har meget opbevaringsplads uden at fylde meget.

Træreol med skuffer

FDB Møblers Radius bænk kan både bruges som bænk, sofabord eller som tv-møbel. Møblet har et nutidigt udtryk og er samtidig praktisk på grund af skufferne.

Sort mediebænk

Med denne "vogue" mediebænk fra Decotique kan du tilføje et stilrent møbel til din indretning.

Bord med fliser ikon København

Er du til et mere dekorativt og unikt tv-møbel, kan dette "coffee table" bord lavet med fliser fra Ikon København være noget for dig.

Hvidt reolsystem

Et reolsystem er perfekt som tv-møbel, da det både er stilrent og praktisk på samme tid. Dette er "string system" fra String Furniture.

enkelt tv bord

Et tv bord behøver ikke at fylde en masse. Ønsker du et enkelt tv-bord, kan denne løsning fra By Lassen være en god idé.

hvide reolmoduler

Miks forskellige farver for at skabe dit helt personlige udtryk under dit fjernsyn. Med Montana SOUND-moduler kan du kombinere de fine, støvede farver med hvid. Alternativt kan du gå efter et helt hvidt og enkelt look

Sidebord

Dette "Virka" sidebord fra Woud kan med sit simple og klassiske design nemt passe ind i indretningen hos de fleste.

Hvide hylder

To hvide hylder kan sagtens udgøre et smukt og simpelt tv-møbel. Møblet bliver ikke for dominerende i indretningen, men du har stadig plads til lidt nips og bøger.

Bænk fra Umage

Et møbel i runde former er perfekt, hvis du ikke ønsker et klodset tv-bord. Dette er "audacious" bænk fra Umage.

Se også: 15 kreative ideer til børneværelset

Sponsoreret indhold